Nuwara Eliya, City of light, Sri Lanka

Nuwara Eliya Sri Lanka Gregory Lake

Nuwara Eliya (udtales nu-rel-Iya, og betyder ‘City of Light’)

Blandt grønne teplantager i 1.900 meters højde ligger byen Nuwara Eliya og ligner mest af alt en britisk landsby. Det er ikke uden grund at den også bliver kaldt Little England. Kolonitiden har sat sit præg på denne bjergby, og skal du besøge den er det en god idé at medbringe et tørklæde og en lun trøje. Pga. den høje beliggenhed falder temperaturen nemlig ofte til under 10 grader, specielt aftener og nætter kan være kølige, og her kan både være tåget og regnfuldt. Når solen skinner er det et rigtig dejligt sted at være, og det kølige klima er trækplaster for mange lokale der holder deres sommerferie og det buddhistiske nytår her.

Byen er rimelig stor. Bag hovedgaden ligger et stort velassorteret frugt og grøntmarked, på hovedgaden er der udover et hav af små boder med ris og lokale specialiteter, 2-3 supermarkeder med en lidt mere vestlig standard. Her en tøjbazar, et stort posthus, en busstation og masser af små lokale restauranter hvor man kan spise et måltid rice & curry for et par hundrede rupees. Her er gadevogne med frisklavet vade for 10-20 rupees stk. og samosa for 30 rupees (Undgå at købe dem der har ligget længe i restauranternes vinduer, men vælg dem hvor de steger på stedet)
Her er en stor hestevæddeløbsbane hvor eliten samles om sommeren, Sri Lanka’s største golfbane med 18 huller og Victoria Park, der er berømt for sine mange blomster og fugle, og ikke mindst smukke Gregory Lake hvor man kan spadsere langs breden eller tage sig en sejltur.

sri-lanka-nuwara-eliya-grand-hotel-coffee

Coffee and chocolate cake at The Grand Hotel, Nuwara Eliya

Kaffe på Grand Hotel

Blandt de mere mondæne steder i byen er Jetwing St. Andrew’s Hotel i den ene ende af byen og Grand Hotel i den anden.
Du bør ikke snyde dig selv for en kop kaffe på det fornemme Grand Hotel. Her er en meget britisk atmosfære der hensætter en til kolonitiden, og trods den højtidelige stemning er priserne overkommelige. (En kop cappuccino og et stort stykke kage kan købes for 700 rupees)

Fra byen kan man se Sri Lankas højeste punkt, bjerget Pidurutalagala som ligger 2.524 m over havoverfladen, og beliggenheden er god for et besøg til det smukke Horton Plains og World’s End.

Læs om Horton Plains

Steder at bo i Nuwara Eliya

Overalt er her guesthouses og værelser til næsten ingen penge. Har du ikke booket i forvejen kan du hyre en tuk tuk og køre rundt til du finder et værelse. I april fyldes byen af Sri Lanka’s jetset, der er rejser til kølige Nuwara Eliya for at fejre det buddhistiske nytår. Her er det dog nærmest umuligt at finde et værelse og priserne mangedobles i denne måned.

Sådan kommer du til Nuwara Eliya

Hvis du ikke har din egen private chauffør som kan køre dig direkte til Nuwara Eliya, kan du tage toget til togstationen i Nanu Oya.
Fra Nanu Oya kan du tage en tuk-tuk eller en taxi og køre det sidste stykke til Nuwara Eliya. Turen fra Nanu Oya til Nuwara Eliya tager ca. en halv time.

[mapgen url=”85514″ width=”765px” height=”350px”]

[Indlægget indeholder affiliate links]

Rejseblogger med en evig udlængsel efter smukke steder i verden. Er fascineret af anderledes kulturer, natur, strande og vilde dyr og har af samme årsag fået et særlig tæt forhold til Sri Lanka.
Jeg har rejst jorden rundt én gang og arbejdet i Tyskland, Spanien og Portugal. Der er stadig mange lande jeg drømmer om. Øverst på listen er Maldiverne, Filippinerne, Vietnam, Caribien, Ecuador og Belize, men det stopper ikke der..

2 comments on “Nuwara Eliya, City of light, Sri Lanka

  1. Brith

    Hej Miss World

    Tak for en god blog – hvor boede du i Nuwara Eliya? Vil du anbefale at man bor tæt på selve hovedgaden og har du et specifikt hotel el. homestay du kan anbefale.

    Mvh Brith

    1. Miss-World

      Hej Brith,
      Tak for din kommentar og de pæne ord om bloggen 🙂

      Nuwara Eliya er en lille by, men der er alligevel en del trafik og mennesker omkring centrum. Ikke mindst fra busstationen, hvor busserne kører fra tidligt om morgenen.
      Du skal ikke ret langt væk fra bymidten før der er mere ro.

      Prøv at tjek MANUDI Glenfallsedge Rest:
      http://www.booking.com/hotel/lk/manudi-glenfallsedge-rest.da.html?aid=385215;sid=b42d70cb58109593bfceda89dc9f17d3;dcid=1;checkin=2016-07-13;checkout=2016-07-14;dest_id=-2231099;dest_type=city;dist=0;group_adults=2;highlighted_blocks=126672602_90643386_2_1_0;hpos=1;room1=A%2CA;sb_price_type=total;srfid=18717df98f956cc06a5e50886d4d8dd2551a8de9X1;type=total;ucfs=1&

      Eller The Hill Club:
      http://www.booking.com/hotel/lk/the-hill-club.da.html?aid=385215;sid=b42d70cb58109593bfceda89dc9f17d3;dcid=1;checkin=2016-07-13;checkout=2016-07-14;ucfs=1;highlighted_blocks=90745902_91083590_0_0_0;room1=A,A;nflt=pri%3D2%3Bany_deal%3D1;hpos=2;dest_type=city;dest_id=-2231099;srfid=0dd7083bd22b8965e93eb1ede8b96d124a0077cfX2;highlight_room=

      Det er to populære hoteller, de ligger begge ret godt og de har lige nu kampagnepris, så du får meget for pengene.
      Håber at høre fra dig igen, med de seneste erfaringer fra Nuwara Eliya.

      Rigtig god rejse

Vi vil elske at få din kommentar til dette indlæg..

Translate website:

Nye rejseartikler

Translate »