Tog i Sri Lanka

Sri Lanka tog

Denne artikel har tidligere har været postet på Turen går til Sri Lanka

Tog i Sri Lanka – En smuk oplevelse

At rejse med toget gennem Sri Lanka’s højland (The Hill Country), er en af de smukkeste oplevelser du kan give dig selv på rejsen rundt i Sri Lanka.
Også hvis du måske allerede har hyret din egen private chauffør, bør du overveje at køre minimum et par stationer med det lokale tog.

Sri Lanka tog

Tog i Sri Lanka

En tur med 15 km i timen

Togturen går langsomt, de gamle toge tøffer afsted med 5-30 km i timen op ad stejle stigninger, mens sort os stiger op ad skorstenen.
Små isolerede bjerglandsbyer og bjerge beklædt med grønne, grønne teplantager, og tamilske kvinder der plukker te, dukker op i disen. Ind i mellem kører man bogstavelig talt gennem de hvide skyer.

Der er rift om pladserne på togets 3. klasse

Billetkontoret på togstationen i Hikkaduwa Sri Lanka

Billetkontoret på togstationen i Hikkaduwa

Køb billet til panoramavognen

Når du bestiller din togbillet på togstationen, kan du bede om en billet til panoramavognen.
Det er den bagerste vogn på toget, og det er herfra du får den bedste udsigt.
Panoramavogn er uden forplejning og opsyn med bagagen, det kan derfor være en god idé at medbringe lidt mad og drikke, hvis turen er lang.

På togstationerne er personalet vant til at turisterne efterspørger panoramavognen.
Den er lidt dyrere end 2. og 3. klasse, og derfor er den mest benyttet af turister og nogle af de bedre stillede srilankanere, hvor imod 3. klasse er proppet til randen, og ofte kun byder på ståpladser.

Expo Rail Sri Lanka har nogle gange åbne togvogne, så man kan stå udendørs af tage billeder af den smukke udsigt

Expo Rail Sri Lanka har nogle gange åbne togvogne, så man kan stå udendørs af tage billeder af den smukke udsigt

1. Klasse med forplejning

Skal du rejse over en længere strækning, kan det være behageligt at rejse på 1. klasse, hvilket er økonomisk inden for rækkevidde.

Eksempelvis togturen fra Colombo Fort (Colombo’s hovedbanegård) til den lille bjergby Ella, tager ni timer. En billet på første klasse med fuld forplejning (mad, kaffe, the, vand) og opsyn med bagagen koster omkring 120 DKK.

Billetter til tog på 1. og 2. klasse kan købes hos Expo Rail eller Rajadhani Express

Mange togture begynder på Sri Lanka’s største togstation, Colombo Fort Railway Station, som ligger centralt i Colombo. Her er stationen filmet en tidlig morgen hvor folk er på vej på arbejde.

Opdatering på Expo Rail togbilletter

Opdateret 23. November 2016
Lejf fra Sri Lanka Rejsefællesskab på Facebook har netop gjort opmærksom på, at der er et tillæg på bagage over 7 kg når man bestiller togbillet på 1. klasse hos Expo Rail.
Tillægget er på 500 rupee (ca. 27 kr.) pr. stk. bagage.

Personligt har jeg ikke oplevet eller hørt om at denne regel er bliver håndhævet i toget, men det er selvfølgelig på eget ansvar hvis man vælger ikke at betale det ekstra gebyr for bagagen.

Billetprisen for to personer med ekstra bagage på 1. klasse, med Expo Rail, koster i skrivende stund 279 kr.

[Indlægget indeholder IKKE affiliate links]

Rejseblogger med en evig udlængsel efter smukke steder i verden. Er fascineret af anderledes kulturer, natur, strande og vilde dyr og har af samme årsag fået et særlig tæt forhold til Sri Lanka.
Jeg har rejst jorden rundt én gang og arbejdet i Tyskland, Spanien og Portugal. Der er stadig mange lande jeg drømmer om. Øverst på listen er Maldiverne, Filippinerne, Vietnam, Caribien, Ecuador og Belize, men det stopper ikke der..

Vi vil elske at få din kommentar til dette indlæg..

Translate website:

Nye rejseartikler

Translate »