Visum til Sri Lanka. Sådan søger du turistvisum + Vigtig info

Visum Sri Lanka

Copyright © Det er ikke tilladt at kopiere visumguiden til andet end privat brug. Du er dog altid velkommen til at linke til den.
Visumguiden udkom første gang 1. april 2013 – Senest opdateret 3. december 2023

Skal man have visum til sri lanka?

Ja, alle der rejser ind i Sri Lanka, skal have et gyldigt indrejsevisum. Dette gælder også for danske, svenske og norske statsborgere. Der findes tre typer visum, som jeg kommer ind på i denne guide. Turistvisum, forretningsvisum og transitvisum. Længden på turistvisum og forretningsvisum kan variere, men transitvisum gælder kun i op til 48 timer.

Visum Sri Lanka – Sådan søger du online eller on arrival

I denne guide, vil du trin for trin blive guidet gennem ansøgningen af turistvisum til 30 dages ophold i Sri Lanka.

Jeg kommer ind på de forskellige typer af visa, hvordan man bestiller online, samt hvordan man kan ansøge om visum til et længerevarende ophold. Jeg viser dig, hvordan man benytter Sri Lankas officielle ETA hjemmeside og jeg kommer ind på, hvordan du også kan søge om visa ved ankomsten til Colombo Lufthavn (også kaldet Bandaranaike International Airport).

Det er nemt og hurtigt selv at søge visum. Og du sparer de høje gebyrer, som mellemmænd og uofficielle hjemmesider tager for, at gøre arbejdet for uvidende kunder. Pengene får du helt sikkert brug for på din ferie.

Når du har bestilt dit visum, må du meget gerne skrive en kommentar under visum guiden. Så hjælper du nemlig også mig. Tak!

Tre typer visum til Sri Lanka

Turistvisum

For de flestes vedkommende, er et turistvisum til 30 dages ophold i Sri Lanka nok, men som noget nyt, kan man nu også ansøge om visum til op til 180 dage online.
Et 30 dages tourist visa giver double entry, altså mulighed for at rejse ind i landet to gange. Dette kan være en fordel, hvis du f.eks. kombinerer rejsen med en tur til Maldiverne.
180 Dages visum giver adgang til én indrejse.

Business visa

Hvis du skal arbejde eller deltage i konferencer mens du er i Sri Lanka, er et forretningsvisum / business visa nødvendigt.

Du vil muligvis blive bedt om at fremvise invitation fra virksomheden i Sri Lanka eller anden relevant dokumentation for dit forretningsbesøg.

Transitvisum

Hvis du kun skal opholde dig i Sri Lanka i under to døgn, kan du nøjes med et transitvisum.

Du vil blive bedt om at fremvise dokumentation for (flybilletter), at du vil forlade landet igen, inden for 48 timer.

FAQ

Hvor lang tid tager det, at få visum til sri lanka?

Når du bestiller et almindeligt turistvisum online, foregår behandlingen af din ansøgning helt automatisk. Ekspeditionstiden er derfor normalt ganske kort. De fleste gange ligger der et visum i din indbakke efter få minutter, men det kan tage op til 24 timer. Tjek dit spamfilter, hvis mailen ikke kommer som forventet.

Jeg har ikke modtaget bekræftelse på mail?

Hvis visum- og betalingssiden har virket som den skal, men der stadig ingen mail er kommet, vil dit visum formentlig stadig være registreret elektronisk i systemet og gyldigt. Medbring evt. en bankudskrift, som bevis for at du har betalt for det.
Det værste der kan ske i denne situation er, at du vil blive henvist fra immigrationen til visumkøen i Colombo Lufthavn og blive bedt om, at købe et nyt visum ved skranken.

Skal man printe sit elektroniske visa?

Svaret på, om man skal printe sit elektroniske indrejsevisum til Sri Lanka er både ja og nej, men i virkeligheden nok mest ja.
Du vil kun sjældent får brug for at vise det. Ved immigrationen i Colombo lufthavn, har de allerede den elektronisk udgave af dit visum registreret på computeren. Det kan de se, så snart de scanner dit pas.
Mange oplever, at suse lige gennem immigrationen, uden at skulle vise andet end pas og det arrival card, som man udfylder i flyet eller ved ved skranken lige før immigrationen.
Obs! Pr. januar 2023 skal man udfylde arrival card online inden rejsen. Læs hvordan her: Sådan udfylder du dit arrival card online

Hvad koster visum til sri lanka?

Prisen på et visum til Sri Lanka afhænger af, om du skal have et transit visa, tourist visa eller et business visa. Der er også forskel på prisen på business visa med én, to eller multiple entries.

Et almindeligt turist visum med double entry til Sri Lanka, der gælder for 30 dage, koster US$ 52 for danske statsborgere ved bestilling online. Samme visum koster US$ 60 hvis du køber det i Bandaranaike on arrival.

Visum til Sri Lanka i 180 dage, koster US$ 50. – Visum til 180 dage kan KUN købes online og IKKE ved ankomsten til Sri Lanka.
Visum købt ved ankomst i Sri Lanka, bliver altid betalt kontant i amerikanske dollars.

* Visum guiden bliver jævnligt opdateret, men du kan se de til enhver tid gældende priser for visum til Sri Lanka på eta’s hjemmeside. Se link længere nede under: Klar til at gå i gang?

Visa on arrival

Jeg vil til enhver tid anbefale, at du bestiller og betaler dit visum online. Så sparer du dig selv for USD 5 og køen ved skranken i Colombo Airport og du er hurtigt fremme ved immigrationen efter den lange flyrejse.
Der kan selvfølgelig være situationer, hvor man er nødt til at vente med, at ansøge om visum til ved ankomsten i Colombo. I dette tilfælde skal du medbringe dollars i kontanter.

Opholdstilladelse ud over 30 dage

Opholdstilladelse ud over 30 dage, kan enten søges på forhånd ved den srilankanske ambassade i Stockholm hvis man er ude i god tid. Eller man kan søge 30 dages turist visum online og herefter møde op på visumkontoret i Colombo, inden dette visum udløber. Her kan man ansøge om et 90 dages visum, som dog tæller allerede fra den oprindelige indrejsedato.
Bemærk at du skal have en gyldig returbillet, som i givet fald vil skulle rykkes, hvis du først er kommet til Sri Lanka når du søger om forlængelse.

Som noget nyt, har man siden november 2022, kunne bestille visum til 180 dage online.

Den srilankanske ambassade i Stockholm

Sri Lanka har et generalkonsulat i Danmark, men det er den srilankanske ambassade i Stockholm, der har med visa udstedelse at gøre.
Visumansøgning, pasfoto og pas sendes i et anbefalet brev til ambassaden.
Ambassaden har ry for at være længe om at svare, så det anbefales at ansøge i god tid inden rejsen eller at følge vejledningen for visumforlængelse ved visumkontoret i Colombo.

Den srilankanske ambassade i Stockholm
Adresse: Strandvägen 39, l tr SE-114 56 Stockholm Sweden
Post adresse: P.O.Box 24055 SE-114 56 Stockholm
Email : [email protected]
Telefon: +46 (8) 663 65 23/25

Department of Immigration and Emigration i Colombo

Hvis du allerede er i Sri Lanka og ønsker at forlænge dit visum, skal du ind til Colombo i Department of Immigration and Emigration.
Forbered dig bedst muligt ved at downloade og udfylde ‘Visit visa extension‘. Du skal desuden bruge et pasfoto som skal klæbes fast i øverste højre hjørne.

Forvent lang ventetid på visumkontoret i Colombo. Tag derhen fra morgenstunden omkring kl. 8:30 og medbring ETA formular, pasfoto og pas, kontanter til betalingen, samt læsestof til at fordrive ventetiden.
Hvis du ikke har mulighed for at printe formularen på forhånd, kan du udfylde en derhenne.

Head office of the Department of Immigration & Emigration, Colombo
Suhurupaya, Sri Subhuthipura Road, Battaramulla

Se adressen på kort

Fra min egen rejse til Sri Lanka

Personligt er jeg blevet bedt om at fremvise et printet visum i Colombo mere end én gang. Senest i januar 2019.
Selvom jeg har en email med mit visum på telefonen, medbringer jeg altid et print af både visum og flybillet.
Dette vil jeg også anbefale andre at gøre. Bare for en sikkerheds skyld! (Specielt hvis du ikke har datapakke til telefonen i Sri Lanka.)
Om jeg ville være kommet ind i landet uden et printet visum, står hen i det uvisse. Det var jeg sikkert, men det havde muligvis været lidt mere bøvlet.

Jeg kom i vanskeligheder

I januar 2019 blev jeg ligeledes bedt om at fremvise mit visum ved indcheckning i Kastrup Lufthavn.
Personalet fortalte mig, at de ifølge lovgivningen skal registrere, om der er købt et visum online.

I samme forbindelse kom jeg i vanskeligheder, fordi jeg kun havde købt en enkeltbillet til Sri Lanka.

Jeg rejste kun med håndbagage og havde derfor ikke regnet med at skulle i kontakt med flypersonalet, men denne gang virkede online check-in bare ikke. Så der var ingen vej uden om, jeg måtte checke ind ved skranken i Kastrup.

De venlige damer fra Air India, insisterede venligt men meget bestemt på, at jeg ikke ville komme med flyet, hvis jeg ikke havde en flybillet ud af Sri Lanka, når flyet skulle boarde.
Jeg stormede ned til gaten. Gudskelov havde jeg min computer med, og i al hast fik jeg købt en flybillet til Bangalore (af alle steder). Jeg kom med flyet i sidste øjeblik, ærgerlig over ikke at have nået en sandwich hos Joe & the Juice og 800 kr. fattigere. Til gengæld var der ingen, der ville se den billet jeg lige havde købt. Heller ikke ved ankomsten til Colombo.

Sådan søger du turist visum til Sri Lanka online

Forberedelse til online visumansøgning

Først skal du finde pas, flybillet, kreditkort og adressen på dit hotel frem.

Vær opmærksom på!
✓ Dit pas skal være gyldigt i minimum 6 mdr. efter indrejsedato.
✓  Der skal være to ubrugte sider i passet.
✓ Du skal have en gyldig returbillet.

Sri Lanka Visum Online ETA

Klar til at gå i gang?

◦ Klik på linket til den officielle hjemmeside eta.gov.lk (Åbner i en ny side)
◦ Vælg ‘Sprog‘ (Vi har valgt engelsk)
◦ Klik på fanen ‘Apply‘ midt på siden øverst.
◦ Klik på linket ‘By the applicant
◦ Hvor der står: ‘Steps to be followed: Click on the Apply button and fill in the ETA application.’ – Skal du klikke på linket ‘Apply
◦ Du bliver nu bedt om at læse og acceptere betingelserne. Læs og marker feltet ‘I agree‘ nederst.
◦ Vælg herefter ‘Tourist ETA‘ og ‘Apply for an Individual‘ for at ansøge om 30 dages turist visum
(Hvis du skal søgeforretningsvisum, vælger du ‘Business purpose ETA‘ og ‘Apply for an Individual‘ eller ‘Transit ETA‘ og ‘Apply for an Individual‘ hvis du kun skal være i landet i mindre end 48 timer.)

◦ Udfyld herefter alle felter markeret med en *
Vigtigt! Al information skal være nøjagtigt det samme som står i passet.

◦ ‘Intended arrival date‘ Den dato dit fly lander i Sri Lanka
◦ ‘Purpose of Visit‘ Her vælger du ‘Sightseeing or Holidaying
◦ ‘Port of Departure‘ Er navnet på den lufthavn du mellemlander i. F.eks. Doha.
◦ ‘Airline/Vessel‘ Navnet på dit flyselskab
◦ ‘Flight/Vessel Number‘ Flynummeret, som fremgår af din billet
◦ ‘Contact detals ‘ Din adresse i Danmark
◦ ‘Address in Sri Lanka‘ Navn og adresse på dit (evt. første) hotel.
E-mail-adresse, telefonnummer og mobilnummer skal være din egne informationer (ikke hotellets)

TIL DE 3 SIDSTE SPØRGSMÅL:

Under ‘Declaration‘ svarer du ‘No‘ til alle tre:

◦ Do you have valid resident VISA? No
◦ Are you currently in Sri Lanka and possess an ETA? No
◦ Do you have multiple entry VISA? No

Klik til sidst du på knappen ‘Confirm

Gennemgå nu alle informationer vær sikker på at de er indtastet korrekt og på samme måde som i dit pas.
Dobbelttjek at alle navne er skrevet korrekt
Vælg betalingskort og gennemfør betalingen.

Voilà!

Om et øjeblik modtager du en bekræftelse på din bestilling af visum til Sri Lanka, på den mailadresse du har opgivet. Senere kommer en mail med dit godkendte visum. Udskriv mailen og medbring det i håndbagagen, sammen med dit pas og flybillet.

God rejse!

Kunne du lide visumguiden?

Hvis du kunne lide visumguiden, så betyder det meget for mig, hvis du vil skrive en kommentar nederst på siden.

Du kan også gemme den på Pinterest 

Gem på Pinterest!

Visum til Sri Lanka
Sri Lanka guide

Nu skal du planlægge din rejse!

Nu hvor du har fået det med visum på plads, kan du begynde på det sjove, nemlig det at planlægge rejsen.
På Miss-World har jeg lavet en omfattende Sri Lanka guide – Brug den til at komme godt fra start.

Kh Trine

Fralæggelse af ansvar

Brug af informationer fundet i denne guide og på Miss-World.dk, sker på eget ansvar. Visum guiden er alene af vejledende karakter og ingen kan drages til ansvar for evt. fejlagtige oplysninger, dårlige rejseoplevelser, opstået sygdom, økonomiske tab eller lign. Visumregler kan ændres med kort varsel og det er alene dit ansvar at overholde de til enhver tids gældende regler.
Ved tvivlsspørgsmål, læs venligst alt det med småt på ETA’s egen hjemmeside eller ret henvendelse til Sri Lankas ambassade i Stockholm.

Om forfatteren

Trine Handskemager

Rejseblogger med en evig udlængsel efter smukke steder i verden. Er fascineret af anderledes kulturer, natur, strande og vilde dyr og har af samme årsag fået et særlig tæt forhold til Sri Lanka. Jeg har rejst jorden rundt med mine børn og har arbejdet i Tyskland, Spanien og Portugal. Der er stadig mange lande jeg drømmer om. Øverst på listen er Filippinerne, Vietnam, Madagaskar, Ecuador, Costa Rica og Belize, men det stopper ikke der.. Følg de sociale medier og kom med på mine rejser:

174 Kommentarer

  1. Vinnie

    Hej Trine
    Jeg benyttede din fine guide til visum 😊
    Jeg udfyldte i første omgang “gruppe” ansøgningen, men da alt var udfyldt kunne jeg ikke komme videre selvom jeg trykkede på “next”
    Jeg måtte altså starte forfra og valgte da gnidningsløst, at ansøge “individuelt”

    Svar
  2. Tina

    Hejsa. Fin visum guide. Ide til guiden: Skal man søge pr. person eller som gruppe hvis man er en familie som rejser sammen…. Har fået at vide at man skal søge hver for sig…. så det gør vi uden at vide om vi også kunne have gjort det under gruppe. I andre lande kan man ofte søge som familie, så det kunne være en hjælp for mange at føje det til guiden…. Blot en ide til en god guide

    Svar
    • Trine Handskemager

      Hej Tina, Tak for idéen til visum-guiden!
      Grunden til, at jeg ikke har skrevet om at søge visum som gruppe, er fordi jeg selv er solorejsende. Så jeg har derfor ikke anden erfaring end den jeg kan læse fra andre.
      I Sri Lanka Rejsefællesskab på Facebook er der blandede tilbagemeldinger. Nogle bestiller som gruppe, hvor det går nemt og hurtigt, mens andre må søge på ny år de ankommer til lufthavnen i Colombo.
      Nogle siger ét visum for hvert pas. Og børn i Danmark skrives ikke længere i forældrenes pas, men skal have deres eget fra de er helt lille baby.
      Min erfaring med lufthavnsautoriteter er, at det er bedst at have sine ting i orden. Derfor vil jeg anbefale at lave et visum for hvert medlem af familien, selv om det tager lidt længere tid. Når først man har udfyldt informationerne til det første visum, går det hurtigt med de næste.
      God ferie til Sri Lanka
      Kh Trine

      Svar
  3. Susanne Makholm Lindberg

    Kære Trine,
    Tusind tak for guide og gode råd. Det har været en uvurderlig hjælp til min nyligt overståede tur til smukke Sri Lanka. Guiden er nem og let forståelig fir alle og man bliver ledt godt igennem trin for trin.
    Venlig hilsen Susanne

    Svar
    • Trine Handskemager

      Kære Susanne,
      Tak for din hilsen. Dejligt at høre at du havde glæde af visum-guiden og at du havde en fantastisk rejse til smukke Sri Lanka 🙂
      Kh Trine

      Svar
  4. hanne malte

    Kæreste Trine Hattemager
    – med det skønne navn, må det hele med 🙂

    Tak for dine gode vejledninger om visum og arrivel card.
    De fungerer bare – det gjorde min pc og mit betalingskort imidlertid ikke og jeg forsøgte forgæves i flere dage, indtil jeg kom i tanke om, hvad der kunne være grunden!

    Først kunne jeg ikke udfylde datoer for fødsel, udstedelse og udløb af pas, ankomst….trods brug af scroll ned funktionen, der automatisk udfylder korrekt form af måned-dag-år.
    Årsag: Min pc har sikkerhedsinstallationer fra min arbejdsplads og det viste sig at være årsagen.
    Løsning: en anden pc.

    Dernæst kunne jeg ikke betale med mit Visa/Dankort.
    Årsag: Det er et debit kort.
    Løsning: sønnens kredit Visa/Dankort!
    Jeg kunne alternaiv have benyttet mit eget kredit Mastercard.

    Svar
    • Trine Handskemager

      Kære Hanne Malte,
      Der er ingen der har sagt at livet skal være let ;o)
      Godt at du fandt løsningerne på dine udfordringer. Håber I får den skønneste ferie i Sri Lanka.
      Kh Trine Handskemager

      Svar
  5. tine hauch-fausbøll

    Hej igen Trine og tak for dit meget hurtige svar. Jeg glemte at spørge til den indrejsetilladelse, som skal laves tre dage inden afrejse. Er det tre hverdage eller tæller søndag som en almindelige dag? Vi rejser onsdag den 20.3 – skal jeg så bare lave ansøgningen om søndagen og vil de også ligge elektronisk i systemet?
    Bh Theodor og Tine

    Svar
    • Trine Handskemager

      Hej Theodor og Tine,
      Når du logger på med dit pasnummer og nationalitet, vil du kunne se i drop down kalenderen, om du er for tidligt ude. Man kan nemlig kun markere datoen for ankomst, når der er tre dage til ankomst. Så det er svært at gøre noget forkert. Det betyder ikke noget om det er søndag.
      Arrival card vil også ligge elektronisk i systemet og du får også en mail med det.
      God ferie,
      Kh Trine

      Svar
  6. tine hauch-fausbøll

    Kære Trine
    Tusinde tak for din guide -det var en stor hjælp. Jeg søgte til både mig selv og min søn på 16 år, vi fik begge to vores godkendelser allerede dagen efter.

    Må jeg stille et spørgsmål: Skal jeg printe dem ud, så vi har dem “fysisk”? Jeg har intet netforbindelse, før vi er ankommet til Colombo og har købt vores SIM kort i lufthavnen.
    Kh Tine

    Svar
    • Trine Handskemager

      Kære Tine,
      Tak for din kommentar. Dejligt at det lykkedes, at få visum til dig og din søn.
      Når I ankommer til immigrationen i Colombo, så har de allerede Jeres visum elektronisk i systemet.
      Hvis du vil være helt sikker, kan du printe mailen ud og tage med. Du kan også logge på lufthavnens wifi ved ankomst, hvis du har Jeres visum på telefonen.

      God ferie til Jer,
      Kh Trine

      Svar
  7. Jette Sørensen

    Tak for guiden

    Svar
  8. Tobias

    En god guide i forhold til visum ansøgning. Vi havde dog misforstået at børnene skulle have deres egen visum ansøgning, men det tog 30 sekunder at få udstedt to visum til ungerne og så var vi igennem. Vi skulle ikke vise anden end pas. Resten lå elektronisk i deres system. Nu vil vi nyde 19 dage på Sri Lanka med vores børn på 3,5 år og 15 måneder.

    Svar
  9. Rikke Eis Lund

    Tak for gode tips. 👌🏽👌🏽 Et stort like herfra

    Svar
  10. Rikke Vad Madsen

    Tuinde tak for hjælp til visum

    Svar
  11. Jannie

    Tak for grundig og udførlig guide og for de mange andre gode hints til rejsen. Kan næsten ikke vente med at komme afsted 😊

    Svar
    • Trine Handskemager

      Dejligt at høre, du kunne bruge guiden, Jannie. God rejse til Sri Lanka 💖

      Svar
  12. Conni Flemmer

    Tusind tak for din fyldestgørende visumguide. Det var så nemt at udfylde visumansøgningen (også for mig på 68 år).

    Svar
  13. Lena

    Tak for den fantastiske guide Trine – super enkel.
    Glæder os til at komme tilbage 🙂

    Svar
    • Trine Handskemager

      Tak for tilbagemeldingen Lena. God rejse til sri Lanka 🙂

      Svar
  14. Lone LARSEn

    Så er der bestilt visum 😊
    Ingen problemer 😊
    Hilsen Lone

    Svar
  15. Trine

    Hej. Nu har jeg for anden gang prøvet at ansøge, men hver gang, når jeg har udfyldt hele ansøgningen og trykker “next” i bunden, siger den “error” og “this application could not be fulfilled at this moment”… hvad kan grunden til det været? Det har ikke noget med internet osv at gøre. Mvh

    Svar
    • Trine Handskemager

      Hej Trine,
      Tak for din besked. Det kan være at hjemmesiden ikke er sat korrekt op. Prøv at skifte browser, f.eks. til Firefox hvis du har mulighed for det.
      Lad mig vide hvordan det går.
      Kh Trine

      Svar
  16. Line

    Jeg kan bekræfte at det virker at angive Danmark som State

    Svar
    • Helge Nielsen

      Har læst din guide til visum ansøgning igennem.
      Jeg har arbejdet 40 år i luftfart og rejsebureau, og mener at have en del erfaring på området med at lave vejledninger.
      Jeg synes den er rigtig god og fyldestgørende.
      Venlig hilsen
      Helge

      Svar
  17. Line

    Super guide. Mange tak for det grundige forarbejde du har gjort. Meget nem a tilgå.

    To spørgsmål hvor jeg blev lidt i tvivl: 1) når man har mellemlanding er det så Kbh el mellemlandingslufthavnen man skal angive. Valgte mellemlanding da det så svarede overens med flynummeret 2) når man rejser som famile skal man fortsat lave individuelle ansøgninger (det gjorde jeg) men tænkte om der var en nemmere måde?

    Og generelt tak for din fantastiske blog, som jeg har haft stor glæde af i planlægningen af vores tur til Sri Lanka :o)

    Svar
  18. Thula

    Hej. Når man følger vejledningen bliver man til sidst bedt om at betale 35 dollars. Er det fordi det ikke længere er gratis ?

    Svar
    • Trine Handskemager

      Hej Thula, Tak for din besked og dit spørgsmål.
      Der har været meldt ud fra officiel side, at det gebyrfrie turistvisum ville blive forlænget til 30 april 2020. Men efter d. 1. februar, har jeg hørt om flere der er blevet opkrævet usd 36 ved bestilling af visum online.
      Og ved ankomst er der lang kø til at få visum i lufthavnen i Colombo og prisen er lidt højere, nemlig usd 40.
      Jeg har i dag skrevet til ambassaden for at få en opdatering fra dem. Visumguiden bliver opdateret, så snart jeg ved mere.
      God rejse til Sri Lanka.
      Kh Trine

      Svar
      • Svend

        Hej trine. Hvad er grunden til at du har både denne website og også SL fællesskab ? Kh svend

        Svar
        • Trine Handskemager

          Hej Svend, Tak for din hilsen.
          Sri Lanka Rejsefællesskab på Facebook og rejsebloggen Miss-World komplimenterer hinanden.
          Her på Miss-World laver jeg en masse rejseguides til Sri Lanka, men også til andre lande hvor jeg har rejst.
          Kh Trine

          Svar
      • Ole

        Jeg kom også af med 35 $ plus gebyr 1,42$

        Svar
    • Trine Handskemager

      Hej igen, Visumguiden er nu opdateret med den seneste information fra den srilankanske ambassade i Stockholm.

      Svar
  19. Birgitte

    Tak for en super-guide 🙂

    Svar
  20. Sanne EgEdal

    Hej Trine

    Hvor er det hjælpsomt at læse din guide til visum.
    Men hvordan under jeg at komme omkring Gratis visum med afrejse feb. 20. Kan læse at flere er lykkes med det.
    Når jeg har accepteret mine oplysninger komme jeg direkte til betalingssiden.
    Kan du evt. hjælpe mig.

    Svar
    • Trine Handskemager

      Kære Sanne,
      Tak for din besked. Jeg har netop hørt, at perioden med det gebyrfri visum forlænges.
      Så hvis du bruger linket som jeg nævner i visum guiden, burde der ikke være nogle omkostninger forbundet med jeres indrejse.
      Rigtig god rejse til Sri Lanka.
      Kh Trine

      Svar
      • Carina

        Hej Trine,
        Jeg rejser afsted til Sri Lanka i næste uge og vil bestille visum nu, men jeg skal betale 36 dollar for visum, kan ikke se på siden noget om at perioden er forlænget og når jeg
        ansøger om visum, går den til betaling tiden som det sidste. Det virker lidt underligt, og vil da gerne spare de ca. 500,- de to visum koster til mig og min kæreste.
        kh. Carina

        Svar
        • Trine Handskemager

          Hej Carina,
          Vil du poste linket til den side du har været inde på for at bestille visa?
          Kh Trine

          Svar
  21. Camilla

    Hej Trine
    Jeg rejser til Sri Lanka den 15. marts 2020, men da jeg rejser med en gruppe, har jeg ikke fået mi adresse på hotellet at vide endnu. Kan jeg stadig søge, selvom jeg ikke kender adressen endnu?
    Derudover er jeg lidt usikker på, hvad jeg skal skrive ved feltet “state”, da vi i DK jo ikke har stater

    Svar
    • Trine Handskemager

      Hej Camilla, Tak for din besked.
      Under normale omstændigheder, skal man skrive adressen på det hotel man skal bo på i Sri Lanka. Da du ikke kender adressen og gerne vil ansøge om visum i god tid, går det sikkert an at skrive adressen på et hotel, du regner med at skulle bo på. Det er en formalitet. Mange rejser på en rundrejse i Sri Lanka og så kan man jo kun skrive adressen på det første hotel, man bor på.
      Det er nyt at man skal angive state. Der bliver du bare nødt til at finde på noget. Måske godkender den Denmark som state eller gentag bynavnet.
      Skriv gerne en kommentar med hvilken løsning, der virkede for dig.
      God rejse til Sri Lanka.
      Kh Trine

      Svar
  22. Rikke

    Hej Trine
    Uden dine gode råd her på siden samt dine fyldestgørende svar på FB havde vi ikke turdet begive os ud i selv at planlægge 4 ugers rejse på Sri Lanka og Maldiverne.
    Din guide til at søge visum er præcis så detaljeret som man har brug for og derfor HELT uundværlig.
    Tak for hjælpen 😉
    VH familien Lyshøj

    Svar
    • Trine Handskemager

      Kære familien Lishøj,
      Det er simpelthen den bedste tilbagemelding man kan få på sit arbejde!
      1.000 Tak for den og rigtig god rejse til Jer.
      Kh Trine

      Svar
  23. Cecilie

    Hej Trine
    Perfekt guide – tusind tak for den. Jeg søgte for 3 dage siden til min mand, vores 2 børn og mig…. jeg fik meget hurtigt en bekræftelse på
    mine børn og jeg, og mit ene barn fik også en godkendelse. Men nu her 3 dage efter, har jeg hverken fået en Bekræftelse på min mands eller godkendelse af mig, mit andet barn eller min mand.

    Hvad pokker gør jeg? Jeg er virkelig nervøs, da jeg kan læse alle får det 10 minutter efter.

    På forhånd tak.
    De bedste hilsner Cecilie

    Svar
    • Trine Handskemager

      Hej Cecilie,
      Tak for de pæne ord om visum guiden!
      Jeg tænker at du kan tage det stille og roligt.
      Du har selvfølgelig allerede tjekket spamfilteret. Hvis ikke ville jeg lige starte med at kigge der.
      Jeres visa er sikkert allerede registreret elektronisk. Når I kommer til immigrationen I Bandaranaike Airport, har de jer på computerskærmen. Det værste der kan ske er, at I bliver sendt over i køen til visum kontoret, inden I bliver sluppet løs i Sri Lanka.
      All is well! Rigtig god rejse.
      /Trine

      Svar
      • Cecilie

        Tusind tak for dit svar, det beroliger mig meget.
        Jeg har tjekket spamfilteret 1000 gange og har stadig ikke modtaget noget.

        God weekend

        Svar
  24. Silja

    Hej.
    Vi skal til at søge visum for hele familien, til vores rejse til Sri Lanka i jul og nytår, og vi følger din gode guide 🙂 Tak for det! Men vi blive lidt bange for at gøre noget forkert, da det eftertrykkeligt står at det er vigtigt at det står HELT det samme som i passet. Vores hhv efternavne og mellemnavne indeholder bogstavet ø, og det vil skrivefeltet ikke acceptere….! Er i tvivl om vi skal skrive o eller oe eller …. det er jo uanset ikke det samme… Er der andre der har været i samme dilemma og ved hvad man skal gøre?
    Vh Silja

    Svar
    • Trine Handskemager

      Hej Silja,
      Jeg er rimelig sikker på, at du skal skrive oe.
      Hvad står der i dit navn nederst i passet, lige over den lange kode?
      Kh Trine

      Svar
      • Silja

        Hej Trine, og 1000 tak for hurtigt svar! I linjen nederst i passet står der oe… det havde jeg slet ikke set…! Så er det oplagt at det er det vi skriver 🙂 Tak for dit skarpe blik!
        Også tak til dig for fin guide til Sri Lanka; vi glæder os! Rejser den 23.12, og har (desværre) forhåndsbooket hotel for alle 12 dage vi skal være der; desværre fordi det ville have været sjovere at bo flere forskellige steder. Vi skal bo i Kalutara. Men så må vi tage på dagsudflugter. Vi har ikke besluttet hvad vi vil se endnu, så kom endelig med gode forslag. Foreløbig er togturen, besøg i Kandy samt besøg i regnskov (måske ikke lige jeep-safari) noget af det vi har kigget på. Og så håber vi at vejret arter sig…, lige nu ser det ud til at regne og tordne meget!

        Svar
  25. Mikkel O.

    hej Søde Trine
    Tak for en super guide. det kunne ikke være nemmere. Dog lidt besværligt, når der er 5 der skal tastes ind. Men det er ikke din skyld. 🙂

    Møs møs

    Mikkel O.

    Svar
    • Trine Handskemager

      Hej søde Mikkel O,
      Tak for din hilsen og de pæne ord!
      Alle de børn kommer du selv til at tage ansvaret for. I det mindste sparer du en hulens masse penge ved at rejse i den gebyr-fri periode. Hahaha..
      Det bliver spændende at vise dem Sri Lanka.
      God rejse!

      Møs møs
      Trine

      Svar
  26. svend

    Hej Trine, jeg har læst dit svar til Lea d. 5 novb. Jeg synes ikke man helt kan sammenligne din historie med ikke at kunne komme med flyet fordi du kun havde en enkelt billet til Sri Lanka, og så hvis man har en retur billet, hvor hjemrejsen ligger ud over de 30 dages visum man har. Men helt uden risiko er det selvfølgelig ikke.
    vh svend

    Svar
    • Trine Handskemager

      Hej Svend,
      Hvis Lea og hendes familie får ansøgt om visum på ambassaden i Stockholm inden rejsen, kommer de i hvert fald ikke i problemer.
      Hvis man vil vide med 100% sikkerhed om man kan vente med at søge til man er i Sri Lanka, er det nok nødvendigt at kontakte ambassaden for svar i denne specielle situation.
      Tak for din hilsen!
      Kh Trine

      Svar
  27. svend

    Hej Trine
    Tak for super guide. Ærgerligt at nogen ikke respekterer din rettighed til blokken. På nogle hjemmesider kan man ikke kopiere eller printe fra. Men det ved du jo nok, hvis det var muligt at gøre på din blok at lave spærring.
    vh svend

    Svar
    • Trine Handskemager

      Kære Svend, Tak for din sympati mht. krænkelserne af ophavsretten.
      Det er rigtig træls når nogle kopierer det arbejde man har brugt lang tid på at lave.
      Jeg er bekendt med, at man kan spærre for kopiering af teksten, men har fravalgt dette. Der er jo mange, der bare kopierer lidt af teksten til eget brug, når de planlægger en rejse. Og det er jo netop det min blog skal bruges til.
      I stedet bruger jeg en tjeneste nu, så jeg kan se når/hvis dele af min tekst bliver kopieret ind på andre hjemmesider. Det synes jeg er bedre.
      Kh Trine

      Svar
  28. Lene

    Hej Rikke, vi er tre piger som lige har fulgt din guide – dog var charged amount på 0 USD, samt at der ikke kommer betalingvindue frem?
    Ved du hvad det skyldtes? 🙂

    mvh GTB

    Svar
    • Trine Handskemager

      Hej Lene,
      Alt er som det skal være, når I bestiller visum i den gebyrfri periode.
      Læs det der står under punktet GRATIS VISUM SOM FORSØGSORDNING, så får du den lange forklaring.

      Rigtig god rejse!
      Kh Trine

      Svar
  29. Magnus lundstrøm

    Hold da helt op, det er godt nok et fantastisk og idybdegående indlæg. Tak for alt den info, som var svær at finde andre steder! 🙂

    Svar
    • Trine Handskemager

      Hej Magnus,
      Tak for din positive tilbagemelding. Det blev jeg rigtig glad for, for det har faktisk taget lang tid at skrive visum-guiden.
      Det glæder mig derfor, hver eneste gang nogle kan få glæde af den.
      Kh Trine

      Svar
  30. Lena

    Tak for en super god rejseblog og visum guide 🙂 Vi glæder os SÅ meget til at udforske den smukke ø i julen.

    Blev lidt i tvivl et enkelt sted, i feltet “Port of departure”. Vi flyver ikke direkte men mellemlander i Dubai (Hamborg – Dubai – Dubai – Colombo) Derfor må vores Port of departure” blive Dubai for at flynr. passer med det der lander i Sri Lanka – håber det er korrekt forstået.

    Vh Lena

    Svar
    • Trine Handskemager

      Hej Lena,
      Tak for din hilsen 🙂 Kan godt forstå at I glæder jer til at rejse rundt på Sri Lanka.
      Port of departure er den lufthavn I rejser fra oprindeligt, f.eks. København. Jeg tror dog ikke du vil opleve nogle problemer i Sri Lankas lufthavn, hvis du har skrevet Dubai.
      Rigtig god rejse!
      Kh Trine

      Svar
      • Lena

        ???

        Svar
  31. Jannie Ørnstrup

    Tak for virkelig god info om visumansøgning. Jeg glæder mig til at få tid til at fordybe mig endnu mere i din Sri Lanka-guide.

    Svar
  32. Rikke

    Tak for en super fin side og en fantastisk guide til visum-ansøgningen, som nu er klaret til os alle 5 og vi glæder os voldsomt til 4 uger i Sri Lanka i jan/feb 2020.

    Svar
    • Trine Handskemager

      Hej Rikke, Tak for den dejlige feed back på visum-guiden.
      Jeg håber hele familien får en vidunderlig rejse til Sri Lanka 🙂
      Kh Trine

      Svar
  33. Lea

    Hej Trine

    Tak for en super god blog med masser af god inspiration. Din visumguide er så detaljeret!

    Er det rigtig forstået, at hvis vi vil rejse til Sri Lanka i 50 dage, kan vi få problemer med at komme ind i landet, når vores visum kun er på 30 dage. Du skriver noget om at billetten skal ændres, hvis man først får forlænget visum, når man ankommer til Sri Lanka.

    Mange hilsner
    Lea

    Svar
    • Lea

      Beklager at jeg fik skrevet to gange. ups

      Svar
  34. Lea

    Hej Trine

    Super blog du har med masser af inspiration og gode tips – ikke mindst din visum guide.

    Er det rigtigt forstået, at hvis vi køber en billet til Sri Lanka med hjemrejse 50 dage efter, så får vi problemer, da vores visum kun er på 30 dage. Eller kan vi rejse afsted og så søge om forlængelse, når vi ankommer. Du skriver noget om, at hvis man først søger forlængelse når man ankommer skal billetten ændres?

    Mange hilser
    Lea

    Svar
    • Trine Handskemager

      Hej Lea, Mange tak for dine pæne ord om rejsebloggen og visumguiden.
      Hvis I kan nå at søge visum hjemmefra, behøver I ikke at ændre billetten. I kan købe hjemrejsebilletten til den dag hvor I vil forlade Sri Lanka.
      Det skal søges på ambassaden i Stockholm og kan tage noget tid. De er ikke verdens hurtigste til at svare.
      Hvis I først søger når I er kommet til Sri Lanka, skal I have en hjemrejsebillet, der kan ændres. I kan risikere ikke at komme med flyet, hvis jeres flyselskab opdager det. (Læs min historie. Jeg har prøvet det og det var meget stressende)
      Regn med at bruge det meste af en dag i Colombo på visumkontoret. Det er bedst at troppe op tidligt om morgenen, lige når de åbner. Husk en god bog ;o)
      Ønsker jer en rigtig god ferie i Sri Lanka.
      Kh Trine

      Svar
      • Lea

        Hej Trine

        Tak for dit meget hurtige svar. Vi må i gang med at søge via ambassaden. Tror ikke vi vil risikere ikke at komme med flyet.

        Mange hilsner
        Lea

        Svar
      • Lea Rasmussen

        Hej Trine

        Så har vi fået søgt visum til 2 af vores drenge som ikke skal med på hele vores tur( “voksne børn” der skal passe deres studie). Din guide via nettet fungerede super. Tak!

        Jeg har endnu ikke fået søgt via ambassaden til os andre, da det ene, af vores pas, skulle fornys. Jeg skrev et opslag på FB Sri Lanka fællesskab og mit opslag blev fjernet. Er virkelig ked af, hvis jeg skrev noget forkert. Spurgte bare ind til, hvad man konkret skulle skrive til ambassaden og om nogen havde erfaringer med, hvor lang tid det tog. Har læst om gruppens regler og synes ikke det støder mod reglerne.

        Mange hilsner
        Lea

        Svar
        • Trine Handskemager

          Hej Lea,
          Mon ikke dit opslag bare er druknet i mængden? Det er ihvertfald ikke fjernet og jeg kan se, at flere allerede har svaret.
          Kh Trine

          Svar
  35. Lena

    Tak for super blog og ligeså fantastisk facebookgruppe 🙂 Har fundet stor inspiration og god hjælp til planlægning af vores rejse til Sri Lanka og Maldiverne til december.
    Lige et spørgsmål vedr. udfyldelse af visumansøgningen, vi flyver fra Hamborg til Dubai og videre til Colombo. Hvad skriver vi i feltet Port of Departure? – er det Hamborg? På forhånd tak. Dbh Lena

    Svar
    • Trine Handskemager

      Hej Lena, Tak for din hilsen og de positive ord.
      Hvis I flyver ud fra Hamborg, så er det Hamborg, der skal stå som Port of departure.
      Rigtig god rejse til Sri Lanka & Maldiverne.

      Svar
      • Lena

        Nå for pokker!! – jeg skev Dubai og har indsendt anmodning og modtaget visum. Skal/kan man ændre det? Eller hvor vigtigt er det?

        Svar
        • Lena

          Simpelthen så ærgerlig over jeg ikke havde fundet dit svar inden jeg ansøgte om visum her til aften 🙁
          Når man printer det, kommer fly-informationerne ikke med, så forhåbentligt er det ikke vigtigt!

          Svar
  36. Martin Schou

    Tak for god guide.

    Svar
  37. Rikke

    Tak for en udførlig guide. Vi skal til Sri Lanka for første gang til februar 2020 og kan helt sikkert bruge din guide når vi skal bestille visum.

    Svar
    • Trine Handskemager

      Hej Rikke, Tak for din kommentar.
      Det er dejligt, med en positiv tilbagemelding.
      Sig til, hvis der er noget jeg kan hjælpe med, i forbindelse med jeres første rejse til Sri Lanka.
      Kh Trine

      Svar
  38. Camilla Møller KJeldsen

    Tak for din fine guide. Min familie og jeg skal til Sri Lanka og Maldiverne om to måneder, og jeg har været rigtig glad for både guiden og dine mange spændende blogopslag.

    Mvh.
    Camilla

    Svar
    • Trine Handskemager

      Kære Camilla, Mange tak for din hilsen!
      Det glæder mig, at du kan bruge guiden til at planlægge din og din families rejse.
      Rigtig god ferie på Sri Lanka & Maldiverne.

      Kh Trine

      Svar
  39. kirsten e. sørensen

    Hej. Håber du kan hjælpe mig har forsøgt at få visum til Sri Lanka. Har fået accept fra Sri Lanka, men at jeg ikke
    har betalt. Ja det er også rigtig, Der kom ikke frem ved bestillingen med betaling. På dette jeg har modtager fra
    Sri Lanka står: you will receive a response for your application within 24 hours. alt dette fik jeg d. 28.9.
    forøvrigt står der også + meget andet: you may make inquiries only after 24 hours of submission of your ETA
    application. Måske jeg skal starte helt forfra med nye ansøgninger.

    Svar
    • Trine Handskemager

      Kære Kirsten, Tak for din kommentar til visa guiden.
      Du kan være helt rolig. Sri Lanka har indført en prøveperiode med gratis turist visa.
      Det betyder ikke, at du ikke skal have visum for at komme ind i Sri Lanka. Det betyder bare, at visum er gratis.
      Så du skal ikke starte forfra med bestillingen. Den er allerede registreret i deres system ved immigrationen, som du skal igennem når du ankommer til Colombo lufthavn.
      Rigtig god rejse!
      Kh Trine

      Svar
  40. Vinnie

    Bedste visum guide til Sri Lanka, tak for det store arbejde der gør det så let for vi andre ?

    Svar
  41. Anna Lind Hjorth

    Tak for super nem gennemgang af visum processen. Det fungerede til UG

    Svar
    • Trine Handskemager

      Hej Anna, Tak for tilbagemeldingen. Den blev jeg glad for!
      Kh Trine

      Svar
  42. Klaus

    Til dato den bedste visum guide til Sri Lanka

    Svar
    • Trine Handskemager

      Tak Klaus, Det var dejligt at høre!
      Skal I afsted til januar?

      Svar
  43. Susanne

    Tak for en fin guide

    Svar
  44. sidsel

    Tak for en udførlig guide, nu er der søgt visum til efterårets tur

    Svar
    • Trine Handskemager

      Hej Sidsel, Tak for besøg på visum guiden. Det glæder mig, at du kunne bruge den!
      Håber du får en vidunderlig rejse til Sri Lanka i efteråret.
      Kh Trine

      Svar
  45. Louise

    Super. Guide glæder mig til at følge den.

    Svar
  46. Louise

    Hej
    Hvordan får man det gebyrfri visum? Synes at der på deres hjemmeside stadig står at det koster penge.
    Vh louise

    Svar
    • Trine Handskemager

      Hej Louise, Du gennemfører bare bestillingen som beskrevet i guiden, så får du en regning på 0 dollars.
      God rejse! 🙂

      Svar
  47. Tea

    Perfekt med en ny guide

    Svar
  48. JannIe

    Fantastisk, TAK!

    Svar
  49. Astrid

    Dejlig med opdateret guide tak

    Svar
  50. Tina

    Super guide, tusind tak ☀️

    Svar
  51. Ane

    Super guide – virkelig anvendelig jeg vil sørge for at følge den når jeg skal have mit visa – men ved du, hvornår der bliver taget stilling til forlængelse af gebyrfrit visa? Og vil det være forsvarligt at vente til fx december med at søge, når rejsen er 1.2.2020?
    Kh og tak for en guide!
    Ane

    Svar
    • Trine Handskemager

      Hej Ane, Tak for din kommentar til visum guiden.
      Det var med meget kort varsel, at der blev varslet om gebyrfrit visa, både den første gang i maj og siden her fra august. Så jeg gætter på, at de ser tiden an og enten gør det permanent eller stopper ordningen med rimelig kort varsel. Der har ikke været nogen officiel udmelding om dette på nuværende tidspunkt. Når der kommer noget, opdaterer jeg visumguiden med de seneste udmeldinger.
      Du kan sagtens vente til få dage før din rejse med at bestille visum. Det kommer helt automatisk indenfor max 14 timer.
      Kh Trine

      Svar
  52. Marianne

    Fantastisk side…. ville ønske at flere lande havde sådan en. Sri Lanka er fantastisk at rejse i, så afsted med jer der ikke har været der, og nyd alle de gode forslag og råd her på siden.

    Svar
    • Trine Handskemager

      Hej Marianne, Tak for din søde hilsen!
      Er glad for at du læser med og kan bruge de mange rejseråd, jeg deler ud af på Miss-World.
      Kh Trine

      Svar
  53. Jan

    Super guide

    Svar
  54. Helge

    Kære Trine.
    Super god og brugbar guide. Omfattende og let tilgængelig med et rigtigt godt overblik.

    Svar
    • Trine Handskemager

      Hej Helge, Tak for din støtte. Den er meget værdsat ?

      Svar
  55. birthe sindersen

    Rigtig godt gennemført arbejde 🙂 Lige til at gå til .

    Svar
    • Trine Handskemager

      Hej Birthe, Tak for din hilsen og opmuntring.
      Det er meget værdsat! Kh Trine

      Svar
  56. Siv

    Hej Trine – Der kan vist ikke være nogle spørgsmål tilbage, når man har fulgt din guide – hold op hvor den virker til at tage højde for alt.
    Håber jeg får brug for den på et tidspunkt.

    Svar
    • Trine Handskemager

      Hej Siv, Tak for at du gav dig tid til at skrive en hilsen herinde.
      Kan varmt anbefale en ferie i Sri Lanka. Tror også at børnene vil elske det 🙂
      Kh Trine

      Svar
  57. Jackie Rasmussen

    Tusind tak Trine for din perfekte vejledning til visum og ikke mindst alle de andre fantastiske indslag om Sri Lanka.
    Har læst dem alle og søgt inspiration inden vores rejse her i juli 2019.

    Svar
    • Trine Handskemager

      Hej Jackie, Tak for din hilsen. Det varmer virkelig at høre.
      Håber I har haft en fantastisk rejse!
      Kh Trine

      Svar
  58. Victoria

    Virkelig god og grundig guide – TAK! Og skønt overblik over alle de små detaljer, som ellers kan være nemme at overse.

    Svar
    • Jackie RasmUssen

      Tusind tak Trine!
      Det er en perfekt guide og vi har har brugt visum vejledningen og alle dine flotte beskrivelser af andre vigtige emner angående Sri Lanka inden vi rejste her i sommer 2019.

      Svar
    • Trine Handskemager

      Tusind tak for altid at være støttende! <3 Håber du og Alex for brug for visumguiden på et tidspunkt ;o)

      Svar
  59. Inge

    Dejligt med en opdateret oversigt over en ellers uoverskuelig mængde information. Dejligt læsbar og overskuelig.
    Mvh Inge

    Svar
    • Trine Handskemager

      Det glæder mig at høre. Tak for din hilsen!
      Kh Trine

      Svar
  60. Annastasia

    Hvor er det god og detaljeret info. Jeg vidste slet ikke, der skulle så meget til, for at komme til Sri Lanka, men så skønt, at du har gjort den nemt, overskueligt og inspirerende læsning!

    Knus, Annastasia

    Svar
    • Trine Handskemager

      Det er heller ikke så svært, men der kommer alligevel mange spørgsmål om visum i Sri Lanka Facebookgruppen, så her har jeg forsøgt at svare på dem alle sammen. Håber du en dag får mulighed for at komme ned i Varmen.
      Knus og tak for din hilsen,
      Trine

      Svar
  61. Anette

    Tak for en grundig guide

    Svar
  62. Alice

    Uden tvivl den bedste guide at bruge – hvis vi skulle være så heldige at rejse til Sri Lanka ugen, vil vi bruge miss-world.dk til hjælp igen…

    Svar
    • Trine Handskemager

      1.000 Tak for din tilbagemelding, Alice.
      Jeg håber at I snart er så heldige, at skulle til Sri Lanka igen.
      Kh Trine

      Svar
  63. Tine

    Nu har jeg jo ikke lige planlagt en rejse til Sri Lanka, men hvis jeg en dag skulle finde på det, så ved jeg, hvor jeg skal finde gode råd.

    Svar
    • Trine Handskemager

      Hej Tine, Tak for din kommentar.
      Du kan komme med mig ned i varmen til vinter ?

      Svar
      • Rie

        Hej Trine
        Tak for guiden. Et stort stykke arbejde, som du bør krediteres for. Tillige tak for Sri Lanka gruppen på FB. Det er to år siden jeg rejste til SL for første gang, og jeg har været der siden, men jeg har stadig ikke lyst at melde mig ud. Tak for det. Vh Rie

        Svar
        • Trine Handskemager

          Hej Rie,
          Tak for din hilsen og ros til bloggen.
          Jeg er bare rigtig glad for at du bliver i Sri Lanka gruppen, også selvom du ikke lige har nye rejseplaner.
          Det er så vigtigt for at gruppen kan fungere, at der både er nye og gamle medlemmer.
          Så bliv endelig hængende lang tid endu.
          Kh Trine

          Svar
  64. Susanne Penter

    Hej.
    Tusind tak for din guide. Alle de spørgsmål vi har haft har jeg kunnet finde svar på der. Og vores ansøgninger om visa er gået helt glat og uden problemer !
    Mvh. Susanne

    Svar
    • Trine Handskemager

      Hej Susanne, 1.000 tak for din feed back. Den blev jeg glad for!

      Kh Trine

      Svar
  65. Bettina Nyholm

    Mange tak for de nyttige nyttige informationer om visum. Vi søgte individuelt visum til vores søn på otte år, og det foregik på samme måde som os voksne, blot hvor der mht. prisen stod US dollars 0,00, og hvor jeg så heller ikke skulle udfylde nogle kreditkortdetaljer. Med alle de spørgsmål du så beredvilligt besvarer på professionel vis burde du være Sri Lankas ambassadør i Danmark! God weekend.

    Svar
    • Trine Handskemager

      Kære Bettina, Tak for din søde hilsen og opmuntring.
      Og tak for detaljerne omkring ansøgning af visum til Sri Lanka for børn.
      Det er rart for andre at vide.

      Ønsker jer en god ferie!
      Kh Trine

      Svar
    • Sacha

      Hej Trine
      Virkelig god guide. Lige den vi skal bruge, når vi skal af sted ☀️

      Svar
  66. Kirsten hørlyck

    Hej. Når jeg søger om visum, kan jeg ikke skrive “ø”, som står i mit pas. Vil “oe” blive accepteret? Hvis ikke, hvad gør jeg så? Vh Kirsten hørlyck

    Svar
    • Kirsten hørlyck

      Har fundet ud af, at der står oe i passet

      Svar
      • Louise Dam

        Sikke en lækker og gennemarbejdet guide. Den vil jeg helt sikkert benytte mig af når det en dag bliver min tur at skulle til Sri Lanka

        Svar
        • Trine Handskemager

          1.000 Tak for din hilsen Louise. Jeg håber du og familien får mulighed for at besøge Sri Lanka en dag.
          Måske kunne der være basis for et rice & curry tema på madbloggen ?
          Kh Trine

          Svar
  67. jaqueline

    Hej Trine
    Jeg skal til maj, til sri lanka i + 30 dage. Ved du om jeg kan søge visum til over 30 dage over nettet eller kan det kun gøres dernede? og ved du om man SKAL have returbillet for at få visum? jeg har nemlig kun købt billetten derned, da jeg ikke ved præcis hvornår jeg tager hjem, og derfor først ville bestille hjemrejsen mens jeg er dernede. Har du noget information om dette eller ved hvor jeg kan finde det, eller hvem man kan spørge om dette? tak på forhånd

    Svar
    • Trine Handskemager

      Hej Jaqueline,
      Tak for din kommentar. Jeg har ikke selv prøvet at søge om visum til Sri Lanka mere end 30 dage, men mener at have læst et sted, at man kan bestille det via ambassaden i Stockholm. Deres sagsbehandlingstid er vist nok ret svingende, så det kræver at du søger i god tid. Ellers foregår forlængelse af visum i Colombo.
      Jeg vil anbefale dig at melde dig ind i vores Facebook-gruppe, Sri Lanka Rejsefællesskab. Der er helt sikkert nogle i gruppen, der kan give dig et mere præcist svar.
      Gruppen finder du lige her: https://www.facebook.com/groups/srilankarejser/
      Kh Trine

      Svar
  68. Jesper Holm

    Kære Trine
    Tak for din rigtige goderne brugbare hjemmeside og FB ikke mindst. Jeg har et visum spørgsmål som jeg håber at du kan hjælpe med. Vi er en familie med 2 voksne og 2 børn som rejser rundt i sydøst Asien med rygsæk i 4,5 mdr. Vi har hjemrejse billet den 12. April fra Colombo. Vi står i den situation at vi måske er nødt til at blive på Sri Lanka 1-2 uger mere end de 30 dage visum gælder. Kan forlængelsen søges allerede mens vi ansøger om de første 30 dage? – eller foregår dette i lufthavnen. Når man søger på nettet skal man skrive udrejse dato hvilket jo så er efter mere end de 30 dage?
    Håber du kan svare på spørgsmålet
    Mange hilsner
    Jesper og familie

    Svar
    • Trine Handskemager

      Kære Jesper og familie, Tak for jeres hilsen og de pæne ord.
      Selv har jeg altid lige holdt mig inden for de 30 dage, når jeg har rejst i Sri Lanka, men har læst at der er to måder at forlænge visum.
      Den ene før rejsen, hvor man ansøger hos ambassaden i Stockholm. De er ikke kendt for at have en hurtig responstid i Stockholm, og jeg er ret sikker på at I skal sende jeres pas med. Hvis I er på rejse allerede, er der derfor nok kun én mulighed tilbage. At søge forlængelse mens i er i Sri Lanka.
      Det tager en halv til en hel dag inde i Colombo. Jo tidligere I møder op om morgenen, jo kortere ekspeditionstid.
      Mange hilsner Trine

      Svar
  69. Tina

    Hej, Min familie og jeg skal rejse til Sri Lanka til sommer. Vi holder os akkurat inden for de 30 dage et turistvisum gælder. Men: vi har indlagt en uges “ferie i ferien” mens vi er der. Dvs at vi den sidste uge regner med at flyve til Maldiverne en uges tid – og tilbage til Sri Lanka, hvor vi rejser hjem fra. Er der noget vi skal være opmærksomme på i den forbindelse? Skal vi søge om visum 2 gange fordi vi har været ude af landet?
    Bedste hilsner,
    Tina

    Svar
    • Trine Handskemager

      Hej Tina, Hvis i bare har transfer i Colombo Airport behøver I ikke et nyt visum.
      Kh Trine

      Svar
      • Tina

        Tusind tak for hurtigt svar. Det er desværre ikke bare transfer, men en overnatning på et guesthouse et par km fra lufthavnen. Men vi er stadig inden for de 30 dage… Meeeen jo altså men en lille tur ud af landet inden vi rejser hjem

        Svar
        • Trine Handskemager

          Lyder ellers som en skøn rejse. Hvis I har en overnatning mere i Sri Lanka, er jeg lidt i tvivl.
          Nogle oplever nemlig ingen problemer med at komme tilbage ind i Sri Lanka på det samme visum, mens andre får at vide at det er blevet annulleret ved udrejsen fra Sri Lanka. Og så ville I skulle ansøge om et nyt for det ene døgn.
          Hvis det var mig, ville jeg bestille det online inden rejsen til Sri Lanka og afvente hvad de siger i paskontrollen, når I kommer tilbage fra Maldiverne.
          I bedste fald sparer i at købe visum to gange. I værste fald bliver i sendt tilbage og skal stå i kø for at købe et nyt visum i lufthavnen.
          Spørg evt. i Sri Lanka Rejsefællesskab hvis I vil have svar fra flere der har prøvet det. https://www.facebook.com/groups/srilankarejser/

          Kh Trine

          Svar
          • Tina

            Hej Trine,
            Nu har jeg snakket med ambassaden i Stockholm, som har forsikret mig om, at så længe man holder sig indenfor de 30 dage, har man ret til at forlade landet og komme tilbage 1 gang uden at skulle have nyt visum.
            Hvis vi mod forventning skulle få en anden besked i lufthavnen skulle vi henvise til ambassaden i Sverige.
            Dejligt at have det på plads. Krydser fingre for at det holder stik – ellers skal jeg nok melde tilbage til dig.

            Tusind tak for hjælpen,
            Kh Tina

          • Trine Handskemager

            Tak for updaten. Den kan være nyttig for mange andre i samme situation som jer.
            Rigtig god rejse!

  70. T.N

    Hvor lang tid går der højst før jeg får mit visa hvis jeg bestiller online (rejser imorgen)

    Svar
    • Trine Handskemager

      Hej Tiana,
      Hvis det er første gang du søger visum til Sri Lanka, så skulle det komme med det samme. Altså inden for max. 10 minutter.
      Det virker som om det foregår helt automatisk.
      Håber du får det i tide og ønsker dig en fantastisk rejse.
      Kh Trine

      Svar
  71. grethe bagger

    Hej.
    Når jeg taster udløbsdatoen ind på mit pas laves det om til februar i stedet for marts
    jeg taster den 26 marts 2025 som så laves om til 26 februar 2025
    Er der nogen der ved hvorfor?

    Svar
    • Trine Handskemager

      Hej Grethe, Tak for din kommentar. Jeg kan desværre ikke give dig et svar på hvorfor det tekniske på ETA’s hjemmeside ikke virker, men prøv at åbne linket i en anden browser og se om det løser problemet.
      Jeg hører gerne fra dig igen hvis dette kunne hjælpe dig 🙂

      Svar
  72. Ole a

    Hej er der nogen som ved om feltet childinformation skal udfyldes på min visa ansøgning? Han er 12 år og har sit eget pas.

    Svar
    • Trine Handskemager

      Kære Ole,
      Tak for din besked. Jeg vil mene at din søn skal have sit eget visum, da han er fyldt 12 år, og at du derfor ikke behøver at udfylde noget i feltet childinformation.
      Jeg vil dog venligst gøre opmærksom på at jeg er rejseblogger og at mine svar her på siden er baseret på information fundet på internettet og ikke er en konkret viden om indrejsevisa til Sri Lanka.
      Hvis du vil have konkret information kan du rette henvendelse til Sri Lankas ambassade i Stockholm https://www.stockholm.embassy.gov.lk/en/
      Vi hører naturligvis meget gerne fra dig igen, hvis du får svar på dit spørgsmål fra ambassaden. Det vil være en hjælp til andre rejsende. Ønsker Jer er skøn ferie i Sri Lanka ☀️

      Svar
  73. Ida Bjerg

    Hej! Jeg har lige søgt om visa til Sri Lanka og det blev godkendt og det hele, men da jeg får det, kan jeg se, at min fødselsdato er skrevet forkert. Jeg har prøvet at ringe ind til dem, men kan ikke komme igennem, har desuden også skrevet en e-mail, men er bange for de ikke ser det inden vi skal afsted, håber du kan hjælpe 🙂

    Svar
    • Trine Handskemager

      Kære Ida,
      Tak for din besked. Jeg tvivler på at du vil opleve problemer pga. af den lille slåfejl i ansøgningen. Det eneste du kan gøre er at prøve at skrive til dem og håbe på svar inden I rejser, og ellers holde vejret i immigrationen og håbe at de ikke lægger mærke til forskellen på din fødselsdag 😉
      Håber at du får en rigtig god rejse.

      Svar
  74. Ole

    Da jeg laver visum ansøgningen bemærker jeg denne del. Please produce your passport together with return air ticket and proof of sufficient funds to the Immigration officer at the port of entry to Sri Lanka, betyder det at der skal forevises bank udskrift lige som det er tilfældet ved indrejse i Indien eller skal de bare se at man har penge nok med til at overleve i ferien.
    Ole

    Svar
    • Trine Handskemager

      Hej Ole,
      I praksis har jeg aldrig oplevet at blive stillet dette spørgsmål ved indrejsen, så mit svar bliver kun et gæt.
      Vil tro at de ser efter om man har en returbillet, da opholdstilladelsen som udgangspunkt kun gælder for 30 dage.
      Det giver ikke rigtig mening at man som vesterlænding skulle søge illegalt arbejde i Sri Lanka, da vores lønninger er så meget højere end deres.
      Hvis du vil være sikker på at gøre det helt rigtige, kan du skrive en mail til Det Danske Konsulat i Sri Lanka
      Hvis du får svar på spørgsmålet, vil det være til hjælp for andre hvis du vil vende tilbage og skrive svaret her.
      På forhånd tak og rigtig god rejse til Sri Lanka.

      Svar
    • Lars Nielsen

      Mange tak for din nye guide!
      Mvh,
      Lars

      Svar
  75. sattar

    Hej
    Jeg dansk fremme pas, can jeg rejser til sri lanka ?

    Svar

Skriv en hilsen .. ✍🏻

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Translate »
frimærke fra sri lanka

Få rejsebreve fra udlandet

Kom med på mine rejser og få nyheder, når der er nye indlæg på rejsebloggen

(Udkommer få gange om året)

Tak for din tilmelding!