Dengue feber - Detter er en dengue myg i Sri Lanka

Dengue feber

Dengue feber er et virus, der overføres til mennesker via stik fra inficerede myg. Ikke alle myg kan overføre virusset, kun et par myggearter, og som ved malariamyggen, er det kun hunmyggen der stikker.
Der findes 4 typer dengue, når du har været smittet med dengue, får du ikke denne type igen. Det vil sige, hvis du overlever 4x dengue er du stort set resistent. De livsfarlige følger opstår først ved smitte med 2.-3. og 4. type, idet det kan få immunforsvaret til at gå amok.
Det er oftest som børn lokalbefolkningen møder dengue og dermed udvikler resistens, og derfor bruger lokalbefolkningen heller ikke myggespray. I øvrigt gælder det samme malaria i de områder hvor det findes, her bruger lokalbefolkningen heller ikke malarone eller myggespray, hvis man overlever til 5 års alderen er man stort set immun.
På verdensplan er dengue den hyppigste myggeoverførte virussygdom blandt mennesker, og hvert år dør mere end 20.000 pga. dette virus.
Byområder med manglende kloakering og udendørs rod, er med til at opretholde myggenes udklækningsteder.

Dengue febers udbredelse

Dengue er almindelig i tropiske og subtropiske områder i Asien, Afrika og Syd- og Mellemamerika.
Blandt de destinationer jeg har skrevet om på bloggen, er der dengue feber i flere af landene.

Sri Lanka

I Sri Lanka er dengue feber stadig en udbredt sygdom, på trods af en storstilet indsats mod spredningen.
Risikoen for at blive smittet er størst i Western Province, som er områderne omkring hovedstaden Colombo.
Western Province skulle efter sigende have mere end 50% af de smittede tilfælde.
I de første 5 måneder af 2017 er 56.887 mennesker i berøring med sygdommen. Og det forventes at det samlede antal mennesker der vil blive smittet i 2017, vil nå op på mere end 136.528
De officielle tal bliver offentliggjort på epid.gov.lk

Bali og Gili øerne

Bali og Gili øerne har en del tilfælde af dengue feber.
Særligt feriebyen Ubud, har haft mange tilfælde. På en rejse til Bali i 2014, talte jeg med en mand fra Ubud. Han havde netop været indlagt på hospitalet i 14 dage, for at blive behandlet mod dengue feber. På hospitalet havde en læge informeret ham om, er der nu også er tilfælde hvor virus er blevet luftbårent. Hvilket vil sige at smitte i sjældne tilfælde kan ske fra menneske til menneske.
Man kan også blive smittet med dengue feber på Gili øerne.

De Forenede Arabiske Emirater

Dubai og Abu Dhabi har ikke dengue feber.

Den Dominikanske Republik

Den Dominikanske Republik har dengue feber.

Marokko

Marokko har ikke denguefeber.

Forebyggelse af dengue feber

Man kan hverken vaccinere mod dengue feber eller tage forebyggende medicin.
Aktuelt testes en vaccine, der beskytter mod de fire virustyper der findes, men der vil i bedste fald gå år før en vaccine kommer på markedet. Det eneste du selv kan gøre, er at undgå at få myggestik.
Dengue myg stikker primært tidlig morgen og sidst på eftermiddagen / først på aftenen.
SSI.dk kan du se, hvilke vaccinationer og evt. forebyggelse mod malaria, Statens Serum Institut anbefaler ved rejser til udlandet.

Læs også Sådan undgår du myggestik i troperne

Symptomer på dengue feber

Symptomer på dengue feber er høj feber, et prikket udslæt, hovedpine og muskelsmerter. I sjældne tilfælde kommer der blødningstendens. Inkubationstiden er på 3-14 dage, fra man har været udsat for smitten.

Følgende er en hurtig metode til at indikere om man har dengue feber.
Tag en bred elastik eller et gummibånd svarende til den type man bruger til blodprøver. Stram båndet fast rundt om overarmen og hold trykket i nogle minutter. Hvis man har dengue feber, kan der komme et prikket udslæt der hvor elastikken har været strammet.
Hvis du vil vide mere om denne metode, skal du google “tourniquet test”.

Vær opmærksom hvis du får feber

Får du høj feber på en rejse til et land med forekomst af dengue feber eller i de første uger efter hjemkomsten, bør du opsøge læge eller hospital for at få taget blodprøver.
Man kan godt få dengue feber mere end én gang og sygdommen kan i yderste konsekvens være dødelig.

 

Fraskrivelse af ansvar
Der gøres venligst opmærksom på at indlægget kun er af vejledende karakter. Jeg er ikke læge og informationen i dette blogindlæg består udelukkende af information jeg har indsamlet ved at søge på internettet i forbindelse med mine egne rejser.
Spørg altid en læge til råds vedr. forebyggelse og diagnose af sygdomme før, under og efter en rejse.