Cathedral of the assumption of the virgin i Varna Bulgarien

Blogindlægget er sponsoreret, læs mere nederst på siden

På hotellet i Varna

”Hvor kender du de to mænd fra?” Spurgte receptionisten mig. Klokken var et pænt stykke over midnat og jeg havde netop tjekket ind på Boutique Splendid Hotel i Varna. [Reklamelink]
Jeg forklarede lidt undvigende, at jeg var rejseblogger. Og at de to mænd, som lige havde droppet mig af ved hotellet, var nogle der havde inviteret mig til Bulgarien.
”Vil det sige, at du har mødt dem på internettet?” Spurgte han. Nu med slet skjult undren i stemmen.
”Det er korrekt” svarede jeg, og et kort sekund kom jeg til at tvivle på min egen dømmekraft.
”That is strange”, sagde han og rullede med øjnene. ”That is very strange..”.

Cathedral of the assumption of the virgin i Varna Bulgarien, oplyst i natten

Fra mit hotelværelse, kunne jeg se lige over på Bulgariens tredje største kathedral

Livet som rejseblogger er nogle gange ‘very strange’..

Receptionisten havde sådan set ret. At rejse til et fremmed land for at mødes med fremmede mænd, som jeg kun havde haft kontakt med gennem internettet, kan lyde “very strange” og måske også risikabelt.
Ikke desto mindre var det fuldstændig sandt. Jeg havde aldrig mødt de to mænd før. Og nu var jeg her alene på et fremmed hotel, i en fremmed by, i et fremmed land. Heldigvis var jeg allerede klar over, at jeg var kommet i gode hænder.

Mit hotelværelse på Splendid Hotel var stort som en lejlighed. Fra mit vindue kunne jeg kigge lige over på Dormition of the Mother of God Cathedral, den største kirke i Varna og den tredje største katedral i landet. Den stod smukt oplyst mod den mørke nattehimmel. Næste morgen skulle jeg mødes med Plamen og Martin efter morgenmaden. Vi skulle begynde vores rundrejse i Bulgarien og jeg glædede mig..

Udsigt over Varna by, med Asparuhov Bridge i baggrunden

Seværdigheder i Varna

Vi startede vores rejse med, at se en flot udsigt over Varna by og nogle seværdigheder i Varna.
Varna ligger ud til Sortehavskysten, så vi var ved stranden og inde på et par all inclusive resorter. Nogle af dem med termiske bade. Men bortset fra dette, havde denne rundrejse intet med all inclusive at gøre.

Indgangen til Den historiske park

Den historiske park

På vej ud af Varna besøgte vi Den historiske park. Det er den højest ratede seværdighed i Varna, ifølge TripAdvisor.
Det er også verdens største frilandsmuseum, med et areal på mere end én hektar.
Gennem rekonstruktioner af arkæologiske fund, bliver man på interaktiv vis ført tilbage gennem Europas historie til år 10.000 år før hvor tidsregning.

Det var her jeg mødte Roman første gang. Han arbejder som rundviser og har en kæmpe viden om Europas historie.
De ting han kunne fortælle, om hvordan menneskerne har levet i de forskellige tidsperioder, gjorde historien fuldstændig levende og nærværende. Det havde ikke været det samme, at gå rundt uden en guide. Så det tip gives hermed videre. Book en guide til at vise dig rundt, hvis du en dag kommer til Den historiske park.

Der er oplevelser for både børn og voksne. Parken er lavet på en måde, hvor man kan opleve historien med alle sine sanser. Er du skolelærer og læser dette, skulle du overveje Den historiske park i Varna til en lejrskole med dine skoleklasser. Men Den historiske park er også for alle andre, der kan lide at krydre ferien med kulturelle og historiske oplevelser. Tag børnene med og få et indblik i, hvordan man levede i de rigtig gamle dage.
Dette en meget berigende oplevelse. Læs evt. nogle af de mange gode anmeldelserne på TripAdvisor. Inden længe følger jeg også op med et blogindlæg, der kun handler om Den historiske park i Bulgarien.

Bjerglandsby

Det ukendte Bulgarien

Sammen med Plamen og Martin forsatte vi rejsen i bil ned gennem Bulgarien. Vi kørte gennem flotte naturområder og marker med store gravhøje fra en svunden tid. Vi så sigøjnerlandsbyer og landsbyer, der var blevet helt forladt.
Ind imellem gjorde vi stop ved nogle arkæologiske udgravninger. Og Plamen fortalte med en enorm viden og entusiasme om fortiden.
Vi besøgte stemningsfyldte klostre og museer med fantastiske guldskatte. Og sådan forsatte vi fra den ene spændende seværdighed til den anden.

Plamen Jelezov er så passioneret omkring historien

Pliska, Bulgariens første hovedstad år 681-893

Ruinerne af round golden church of St. John

Bulgarien har 10 attraktioner på UNESCO’s Verdensarvliste

Bulgarien har de intet mindre end 10 attraktioner på UNESCO’s Verdensarvliste. Yderligere 16 er på optagelseslisten.
I løbet af rundrejsen, så vi tre af dem. Madara Rider, Rock-Hewn Churches of Ivanovo og Thracian Tomb of Sveshtari.
Fra en tidligere rejse, kan jeg tilføje Ancient City of Nessebar. Så jeg er godt med nu!

Madara-rytteren er et stort stenrelief af en rytter, hugget ud i klippen. Den er på Unesco's Verdensarvs liste

Mange steder var jeg den eneste turist

Mange steder var der ikke andre turister end mig. Måske skyldtes det, at vi var i oktober måned, men mine værter fortalte mig også, at der ikke blev gjort ret meget for at promovere turismen til de historiske steder.

I Pliska, Bulgariens første hovedstad (år 681-893), gik der kun et par arbejdsmænd, som var i gang med noget udgravning. Ved ruinerne af round golden church of St. John, og ved UNESCO sitet Thracian Tomb of Sveshtari, var vi de eneste mennesker overhovedet. Så det føltes meget som at gå på opdagelse i det ukendte Bulgarien. Jeg kan derfor varmt give mine anbefalinger til Rosetta Moto Tours, der arrangerer ture på motorcykel og i bil til disse ukendte seværdigheder.

Plamen og Roman var som omvandrende leksikons

Både Plamen og Roman, som jeg kørte med de sidste dage af rundrejsen, var som omvandrende leksikons. Hver gang vi gjorde stop ved et historisk sted, kunne de fortælle om højt udviklede civilisationer, som havde levet tusindvis af år før os. De fortalte om bygningerne, mytologien, om europæiske folkeslag, der havde handlet med varer fra mellemøsten. Og om vigtige guldskatte, som var blevet fundet ved udgravninger. Om gamle byer og hellige områder.

I videoen fortæller Plamen Jelezov, administrerende direktør for Rosetta Moto Tours, om Orpheus og hans fødested i Rhodopi-bjergene.
Orpheus er kendt fra den græske mytologi, hvor han optræder som profet og sanger.
Det er også i Rhodopi-bjergene, at Orpheus henter sin elskede hustru, Eurydike, op fra underverdenen. Hun dør pga. af et slangebid og Orpheus begiver sig ned til Hades i underverden for at hente hende tilbage til livet. Det lykkes dog ikke, at få hende med tilbage.

Græsk mytologi, der er baseret på den thrakiske legende om Orpheus, strækker sig langt ind i Bulgarien. Og historien her er lige så rig som den græske oldtidshistorie.

Mine tre nye venner, Roman, Martin og Plamen, spiser mad fremstillet efter ældgamle opskrifter i Den Historiske Park.

Bulgarien er en skatkiste af kultur, natur og historie

Det blev en rejse på både det indre og det ydre plan. Og en rejse jeg aldrig kommer til at glemme.
De mennesker jeg har mødt på min rundrejse i Bulgarien, har været helt fantastiske. Efterhånden som vi lærte hinanden at kende, fandt vi ud af, at vi havde mange fælles interesser. Plamen sagde flere gange: “Næste gang du kommer!” Og jeg håber virkelig, at der bliver en næste gang.

På det ydre plan oplevede jeg så meget af det ukendte Bulgarien. Vores rundrejse begyndte i Varna i nord og gik til Rhodopi-bjergene i syd, kun få km fra grænsen til Grækenland. Tilbage til Varna og videre mod Veliko Tarnovo i det centrale Bulgarien og derefter mod nord, helt op til grænsen mod Rumænien.

De fleste kender Bulgarien for de lækre sandstrande (som er nogle af de bedste i Europa) og så selvfølgelig Sunny Beach, der vist ikke kræver nogen nærmere introduktion. Men Bulgarien er en skatkiste af kultur, natur og historie.

Gem på Pinterest!

Varna by Rundrejse i Bulgarien | Pinterest pin
Varna by Rundrejse i Bulgarien | Pinterest pin
Rosetta Moto Tours Logo

Min rundrejse i Bulgarien er sponsoreret af Rosetta Moto Tours & Den historiske park i Varna.
Rosetta Moto Tours arrangerer guidede motorcykel- og SUV-sightseeingture i Bulgarien.
Den historiske park er verdens største frilandsmuseum.
Martin er den danske repræsentant for både begge.
For uddybende information på dansk, skriv til: [email protected]

Den historiske park Logo