Seværdigheder i Ella Sri Lanka

Ella, Sri Lanka

Hvad skal man se i Ella?

Ella ligger i Badulla-distriktet i Uva-provinsen. Også kendt som The Hill Country, højlandet i Sri Lanka.
Mange af Ellas turistattraktioner er i gåafstand fra bymidten og en stor del af dem er gratis.
Her får du en oversigt over, hvad man skal se i Ella, de bedste oplevelser i Ella, de mest populære seværdigheder i Ella. Sri Lankas smukkeste by.
Ella er en af de byer i Sri Lanka, som er mest elsket af danskere. Jeg har været i Ella mange gange, og det er en af mine favoritbyer. Jeg bliver ved med at vende tilbage hertil. Og det vil du med garanti også gøre. Når du først har oplevet de vidunderlige bjergudsigter, den friske bjergluft og de mange smukke seværdigheder i Ella. Så vil Ella for altid have en plads i dit hjerte ♡

Ella Gap Sri Lanka

Smukke Ella i Sri Lankas bjerge ♡

Klimaet, udsigten og backpackerstemningen er blot nogle af de mange gode grunde til at besøge bjergbyen Ella i Sri Lanka.
Mange rejsende vælger blot en enkelt eller to overnatninger i Ella, mens de rejser mellem Kandy, Nuwara Eliya og Yala. Men Ella er smuk og det er nemt at tilbringe længere tid her.

Læs mere

Toppen af Little Adam's Peak i Ella, Sri Lanka

Little Adam’s Peak

Little Adam’s Peak er en af de mest populære turistattraktioner i Ella.
Dette relativt lille bjerg er en populær destination for vandrere i alle aldre, da det er betydeligt lettere at bestige end det langt højere pilgrimsbjerg Adam’s Peak.
Little Adam’s Peak kan bestiges af næsten alle, inklusive børn fra omkring 5 år, hvilket gør det til en ideel udflugt for familier.

Læs mere

Nine Arch Bridge Demodara Sri Lanka

Nine Arch Bridge

Den smukke og historiske bro, Nine Arch Bridge, er uden tvivl Ellas mest besøgte seværdighed. Denne ikoniske bro, bygget udelukkende af sten uden brug af stål, er et mesterværk af arkitektonisk design. Fra Nine Arch Bridge er der en spektakulær udsigt over de frodige teplantager, og det er det perfekte sted at opleve det traditionelle gamle tog, når det lige så stille tøffer hen over broen. Et besøg ved Nine Arch Bridge er et must, når du udforsker Ella.

Læs mere

Cafe Chill i Ella, Sri Lanka

Ella Spice Garden og Cooking Class

I Ella Spice Garden får du en introduktion til forskellige lokalt dyrkede krydderier, herunder kanel, peber, muskatnød og ingefær. Du lærer om dyrkning, høst og forarbejdning, samt hvordan de bruges i madlavning og traditionel medicin.
Bagefter kan du deltage i en praktisk madlavningsklasse, hvor du lærer at tilberede traditionelle srilankanske retter. Under vejledning fra erfarne kokke vil du få indsigt i autentiske opskrifter og teknikker, der gør det muligt for dig at genskabe smagen af Sri Lanka hjemme.
Disse madlavningskurser er virkelig populære.

Telefon: +94 77 776 8532
Mail: [email protected]
Addresse: Lizzie Villa Road, Ella

Ella Rock Ella Sri Lanka

Ella Rock

En anden populær seværdighed i Ella er bjerget Ella Rock. Opstigningen mod toppen af Ella Rock, markeret af det ensomme grantræ, er mere krævende end turen til Little Adam’s Peak, men kræver stadig kun almindelig kondition og førlighed.
De fleste med en lille bjergbestiger i maven kan klare denne vandretur. Turen derop er dog dårligt markeret, så sæt dig ind i ruten, før du tager hjemmefra.

Læs mere

Ravana Ella Falls Sri Lanka

Ravana Falls

Vandfaldet Ravana Falls er delt i to sektioner: det øvre og det nedre Ravana Falls. Det nedre Ravana Falls er det mest kendte og let tilgængeligt fra vejen mod Wellawaya. Det øvre Ravana Falls, som betragtes som det virkelige Ravana Falls, har sit udspring i nærheden af den historiske Ravana Cave.
Ravana Falls er en af de populære attraktioner i Ella. Vandfaldet kan med fordel besøges på vejen fra Ella når du rejser mod Yala.

Læs mere

Reklame
Fernando Tours - Private drivers Sri Lanka

Fernando Tours Sri Lanka

Book en god privatchauffør

I alle de år jeg har rejst i Sri Lanka, har jeg booket privatchauffører gennem Fernando Tours Sri Lanka. De er så søde og professionelle og så har de god erfaring med danske gæster.
Jeg har kun gode ting at sige om Fernando Tours og giver dem mine varmeste anbefalinger.

Tip! Book gerne chauffør i nogenlunde god tid. Det giver den bedste oplevelse for alle involverede parter.

Book en privatchauffør →

Ella Gap - Sri Lanka

Ella Gap

Ella Gap – Måske Sri Lankas smukkeste udsigt? Og navnet på bjergkløften mellem bjergene Little Adam’s Peak og Ella Rock. Ella Rock er det høje bjerg til højre i billedet, med det ensomme grantræ, der står alene på toppen. Til venstre ligger Little Adam’s Peak, og kigger man lige frem, kan man på en god dag se hele vejen til nationalparken i Yala.

Læs mere

Teplukkere i Ella, Sri Lanka[

Uva Halpewatte Tea Factory

Uva Halpewatte Tea Factory er en af de meget populære attraktioner i Ella og et must-see for te-elskere. Beliggende i hjertet af Sri Lankas te-distrikt, tilbyder denne historiske tefabrik besøgende en unik mulighed for at opleve hele te-produktionsprocessen, fra plukning af tebladene til den endelige pakning.

På en rundvisning i Uva Halpewatte Tea Factory kan du lære om de traditionelle metoder, der har gjort Ceylon-te berømt verden over, og selvfølgelig smage på nogle af de fineste teer, Sri Lanka har at byde på.

Website: Uva Halpewatte Tea Factory Tour-Ella

Ravana Cave i Ella Sri Lanka

Ravana Cave

Hvis du har planlagt flere dage i Ella, bør du besøge den historiske klippehule, Ravana Cave. Ifølge den hinduistiske fortælling, Ramayana, kan Ravana Cave være ét af de steder, hvor kong Ravana holdt Sita skjult for Rama.

Udgravninger foretaget i Ravana Cave har vist tegn på, at hulen kan have været beboet af mennesker for så langt tilbage som 25.000 år siden. Ravana Cave er en fascinerende seværdighed i Ella, der tilbyder en unik kombination af historie, mytologi og arkæologi.

Læs mere

Flying Ravana Zipline Ella Sri Lanka

Flying Ravana Zipline

Flying Ravana Zipline begynder ved Little Adam’s Peak og strækker sig over 500 meter og giver dig mulighed for at flyve gennem luften med høj hastighed, mens du nyder en fantastisk udsigt over de omkringliggende teplantager og bjerge.
Flying Ravana Zipline zipline er kendt for at være den længste zipline i Sri Lanka og tilbyder en adrenalinfyldt tur gennem det betagende landskab.
Turen kan med fordel kombineres med en tur til Little Adam’s Peak. Gå op og flyv ned.

Website: flyingravana.com

Ella Gap - Sri Lanka

Seværdigheder i Ella

Seværdigheder i Ella i er min oprindelige oversigt over hvad man skal se i Ella.
Det meste er nu kommet med i den nye oversigt på denne side.

Læs mere

Cafe Chill i Ella, Sri Lanka

Café Chill i Ella

Hvis du længes efter en god kop kaffe og vestlig mad, bør du ikke gå glip af den legendariske Café Chill i Ella.
Café Chill er en af de mest populære caféer på Ellas hovedgade og tilbyder en afslappet atmosfære, hvor du kan nyde en lækker kaffe og et varieret udvalg af vestlige retter.

Her kan du møde andre rejsende, falde i snak og dele dine oplevelser, eller du kan logge på caféens Wi-Fi og tilbringe tid med din computer.

Læs mere

intet billede

Dhowa Rock Temple

Dhowa Rock Temple er en historisk og religiøs attraktion tyve minutters kørsel fra Ella. Dette antikke buddhistiske tempel er kendt for sin ufuldstændige klippestatue af Buddha og rige vægmalerier, der skildrer buddhistiske legender. Beliggende i en fredfyldt dal, tilbyder templet en rolig atmosfære, ideel til meditation og refleksion. Med sin dybe forbindelse til Sri Lankas kulturarv er Dhowa Rock Temple et fint udflugtsmål for besøgende, der søger en mindre turistet oplevelse i Ella.

Toget mod Colombo på togstationen i Ella Sri Lanka

Togtur Ella - Kandy

Togturen fra Ella til Kandy er berømt som en af de smukkeste togrejser i verden. Denne vidunderligt smukke rute snor sig gennem Sri Lankas bjerglandskab og byder på betagende udsigter over frodige teplantager, dybe dale og tæt regnskov. Undervejs passerer toget gennem små, charmerende landsbyer og adskillige tunneler. Kører du over Demodara Loopet, får du også den unikke oplevelse at passere over den ikoniske Nine Arch Bridge, hvilket gør togrejsen til en uforglemmelig oplevelse.

Hvor skal man bo i Ella?

De bedste hoteller i Ella

Hvis du er ung og til fest og farver, så skal du bo så tæt på bymidten som muligt. Sætter du pris på natur og udsigter, så skal du lidt væk fra selve byen. Rejser du uden privatchauffør, så skal du ikke for langt væk, for byen er hyggelig med alle caféerne og det store udvalg af restauranter.
Hvis du rejser med privatchauffør, så kan du spare lidt penge på overnatningen, ved at bo lidt udenfor byen.

98 Acres Ella Sri Lanka

Hoteller i Ella

Ella tilbyder hoteller i alle prisklasser, fra budgetvenlige vandrehjem til stilfulde luksushoteller. Mange af hotellerne i Ella ligger med udsigt til bjerge eller frodige teplantager.

Læs mere

Udsigten fra værelset på Mountain Heavens i Ella

Mountain Heavens

Room with a view..
Mountain Heavens er ét af mine absolut yndlings hoteller i Sri Lanka. ‘My second home’ kalder jeg det også, fordi jeg har boet der mange gange og i lang tid ad gangen.
Mountain Heavens er nemlig det perfektes hotel til et skrive retreat i Sri Lanka. Og her får du virkelig “room with a view” i sin reneste form.

Læs mere

Translate »
frimærke fra sri lanka

Få rejsebreve fra udlandet

Kom med på mine rejser og få nyheder, når der er nye indlæg på rejsebloggen

(Udkommer få gange om året)

Tak for din tilmelding!