Privat guide og chauffør i Sri Lanka – Lal Antony fra Fernando Tours er yderst behageligt selskab. Vi havde det så sjovt, at ingen af os tænkte på, at man selvfølgelig ikke må fotografere en person med ryggen til en buddhastatue. Ups!

[Indeholder reklamelinks]

At rejse med privatchauffør i Sri Lanka

En af de mest udbredte måder at rejse rundt i Sri Lanka på, er ved at hyre en lokal chauffør med bil. Prisen for en privatchauffør er lav i forhold til hvad du kan få ud af det.
Nogle hyrer en guide til hele rejsen, andre for ture af 3-4 dages varighed.
Sri Lanka har så meget at byde på, så når du først er rejst hele den lange vej er det oplagt også at få set nogle forskellige steder af landet.
Afstandende er relativt korte, og med en privatchauffør kan du ret hurtigt afdække både templer, nationalparker, regnskov, bjerge og strandområder.

At rejse med chauffør vs. offentlig transport

Er du ude over “backpacker-alderen” eller rejser du med børn, bør du helt klart overveje at få din egen private chauffør i Sri Lanka. Det er en meget komfortabel måde at rejse på.

Det kan også være en stor oplevelse at rejse med offentlig transport som de lokale, og du kan rejse gennem det halve land for en ti-er, meeen det er knapt så komfortabelt.
Rejser du med bussen skal du selv bære og passe på din baggage. Der er ingen tisse eller fotopauser, og rutebussen kører måske kun kl. 6 om morgenen og passer ikke nødvendigvis sammen med din næste bus.
Hvis du lider af køresyge, kan lange strækninger i bus ikke anbefales (Slet ikke i højlandet, hvor vejene mange steder er snoede)

Fernando Tours privatchauffør

Chaufføranbefaling

I alle de år jeg har rejst i Sri Lanka, har jeg booket privatchauffører gennem Fernando Tours. De er så søde og professionelle og så har de god erfaring med danske gæster. Jeg har kun gode oplevelser med Fernando Tours og giver dem mine varmeste anbefalinger.
Book gerne chauffør i nogenlunde god tid. Det giver den bedste oplevelse for alle involverede parter.

Book privatchauffør og homestay hos Fernandotours.com [Reklamelink]

Airport pickup og homestay nær lufthavnen

Som noget nyt (fra december 2022) tilbyder Fernando og hans søde familie afhentning i lufthavnen på alle tider af døgnet og overnatning på 2. sal i familiens private hjem. Det er her jeg selv bor nogle dage, hver gang jeg er i Sri Lanka. Som regel før og efter min rundrejse. De bor nemlig tæt på lufthavnen i byen Ja-Ela. Ja-Ela er iøvrigt ikke nogen turistby, så her får man den ægte lokale oplevelse med grøntsagsmarkeder og den slags.
Se her hvordan jeg bor i Fernandos smukke hjem. [Reklamelink]

Lad guiden booke dine hoteller

Du kan spare tid hjemmefra ved at lade din chauffør booke hoteller for dig. Du fortæller din valgte rejsearrangør hvilken hotelstandard du ønsker, så får du tilsendt forslag til hoteller sammen med din rejseplan. Når du har godkendt rejseplan og hoteller, booker arrangøren for dig, og denne er ansvarlig for hvis hotellet skulle overbooke værelserne eller lign.

Chaufførerne kan ofte få en bedre pris på hotelværelser end du selv kan få på ex. Booking.com [Reklamelink], men det er dog ikke altid tilfældet.

Book selv dine hoteller

Booker du selv dine hoteller, skal du huske at anmode om ‘drivers accomodation’, så din chauffør har et sted at sove. Nogle hoteller har værelser hvor chaufføren kan overnatte og ellers må du betale for chaufførens overnatning et andet sted. Regn med ca. 10 US dollars pr. overnatning til chaufføren.

Hvilken chauffør skal man booke?

Der er mange private chauffører i Sri Lanka. Nogle chauffører har enkeltmandsvirksomhed, andre er tilknyttet et større bureau med mange chauffører.

Priserne hos enkeltmandsvirksomheder er typisk lavere end hos de større selskaber. De har måske en enkelt bil og svarer selv på alle mails. Hvorimod store bureauer har kontorlokaler, ansatte, chauffører, billeje, skat, forsikring og den slags trivialiteter.

Det er nok lidt en temperamentssag hvad man har det bedst med.
For mange går det helt fint med en enkeltmandsvirksomhed, mens med et større rejsebureau vil du have mulighed for at skifte chaufføren undervejs hvis han eks. bliver syg eller kemien mellem Jer er ikke er optimal.

Privatchauffører har som regel et udmærket engelsk og nogle har sågar en guideuddannelse og har derfor stor viden om Sri Lankas historie, kultur, dyre -og planteliv. Med en privat guide har du mulighed for at få et rigtig godt indblik i landets skikke og kultur.

Besøg i et privat hjem i Sri Lanka
Det er en dejlig oplevelse at blive inviteret på besøg i et privat hjem i Sri Lanka. Srilankanere er utroligt gæstfrie. Det er sådan en oplevelse man husker resten af sit liv

Skal man give drikkepenge til chaufføren i Sri Lanka?

I Sri Lanka er helt almindeligt at give drikkepenge til sin privatchauffør.
Drikkepenge er en del af lønnen for alle der arbejder i servicefag som eks. tjener, rengøringsassistent og lign. Man bør derfor altid give sin chauffør drikkepenge.

Hvor meget skal man give sin chauffør i drikkepenge?

Beløbet du giver i drikkepenge, skal afspejle den service du har modtaget af chaufføren og hvor mange penge du iøvrigt bruger på rejsen.

En tommelfingerregel er omkring 10 US dollars pr. dag, men holder du ferie på 5 stjernede hoteller og lever i sus og dus, er det rimeligt at tippe chaufføren mere gavmildt end den som backpacker og bor på billige hostels.

Hvis det føles naturligt, kan du invitere din chauffør med til frokost, give en is eller købe en gave til hans børn eller hustru.
Mærk efter hvad der føles rigtigt. Det er ikke alle der nødvendigvis lige klikker med deres privatchauffør, mens andre får en ny ven for livet.
Prøv at være åben og invester lidt i relationen. Så får du den bedste oplevelse.

Hvor meget man skal give sin chauffør i drikkepenge, er et af de tilbagevendende spørgsmål i Sri Lanka Rejsefællesskab på Facebook. Og det giver ofte anledning til en hel del debat.

Hvornår skal man give sin chauffør drikkepenge?

Der er heller ikke faste regler for hvornår man giver sin guide og chauffør drikkepenge.

beløb Hvor meget man giver afhænger af hvor mange penge man har og hvor god en service man modtager fra chaufføren.
Et rimeligt beløb kunne f.eks. være US$ 10 pr. dag, som enten kan gives løbende under rejsen eller samlet som en afskedsgave den sidste dag.

Besøg i et privat hjem i en landsby

Hvis du får et godt forhold til din chauffør, kan du være heldig at blive inviteret hjem i hans private hjem. Srilankanere er utroligt gæstfrie og nogle gange vil du opleve at blive inviteret på middag eller overnatning hos chaufførens familie i en lille landsby.
En sådan oplevelse er guld værd.

Bliver du inviteret på middag, vil den typisk bestå af rice & curry med frugt til dessert.
Du vil måske opleve at værtsparret ikke selv sidder med ved bordet, dette er en helt almindelig skik, som sikrer at der er mad nok til gæsterne. Værtsparret kan så servicere deres gæster, og spise selv når gæsterne enten er mætte eller er gået hjem.

Tip! Det er god skik at medbringe en lille gave til familien, hvis du er så heldig at blive inviteret på besøg i et privat hjem i Sri Lanka.