Sri Lanka rejsefællesskab

Om Sri Lanka rejsefællesskab

Sri Lanka Rejsefællesskab er en Facebookgruppe, der blev startet i november 2014.
Det er en gruppe jeg er rigtig stolt af, da den er virkelig velfungerende og har i dag (maj 2018) 1.800 medlemmer, og hver dag kommer nye til.
Fælles for medlemmerne er en særlig interesse for Sri Lanka og i nogle tilfælde Maldiverne.
Gruppen bruges til rejseplanlægning, til deling af gode råd, opdatering på vejret, de bedste steder at bo, hvad man bør se i Sri Lanka og meget mere.

Om medlemmerne i rejsefællesskabet

I rejsefællesskabet er nogle i gang med at planlægge deres første rundrejse i Sri Lanka, mens andre håber på at kunne komme afsted en gang i fremtiden. Andre har allerede rejst en eller flere gange til Sri Lanka, men nyder at kunne dele deres oplevelser og give erfaringer videre. Endnu andre er ligefrem bosiddende i Sri Lanka.
Der er altid en venlig tone i gruppen. Stiller man et spørgsmål, får man næsten altid et hurtigt svar. Medlemmerne er hjælpsomme og der er en rigtig god gruppeenergi.
Gruppens medlemmer er primært danskere, men gruppen er også åben for andre nationaliteter som kan kommunikere skriftligt på dansk, svensk eller norsk.
Anonyme profiler og profiler der ejes af ikke-dansktalende Facebookbrugere bliver afvist.
I sagens natur er der en del udskiftning, da nogle melder sig ud efter hjemkomsten fra deres rejse til Sri Lanka. Andre bliver i gruppen længe efter, for at give det tilbage de selv tidligere har modtaget. Nemlig hjælp til nye rejsende med de mange spørgsmål, der kan melde sig inden rejsen til et fremmed land. Eller blot for at nyde den gode energi og det gode fællesskab der er i gruppen og for at få genopfrisket tidligere ferieminder.
Du finder Sri Lanka Rejsefællesskab på Facebook

Annoncering

Medlemstallet i Sri Lanka Rejsefællesskab er konstant stigende. I takt med at gruppen får flere og flere medlemmer, er interessen for at annoncere steget. Der tillades ikke at man annoncerer uden at dette på forhånd er aftalt med administrator. 
Læs om annoncering i Sri Lanka Rejsefællesskab her