Blogindlægget er sponsoreret, læs mere nederst på siden
Den historiske park
Den historiske park i Bulgarien, tager dig med tilbage i tiden. Her er historien synliggjort i tidsepoker, som går tilbage til 10.000 år før hvor tidsregning.
Gennem rekonstruktioner af arkæologiske fund, bliver man på interaktiv vis ført op gennem Europas historie.
Måden historien bliver formidlet på, går igennem alle sanser. Og der er noget for både børn og voksne.
Alt i den historiske park er stadig nyt og under udvikling. Snart kommer der græs på her.
Se hvordan almindelige folk levede i deres huse
Man kan gå ind i huse, som er lig dem eks. thrakere og romere levede i i fortidens Bulgarien.
Netop fordi alt er rekonstrueret, kan man røre ved tingene. Det skal dog lige nævnes i den forbindelse, at det ifølge Bulgarsk lov, ikke er tilladt at lave nøjagtige rekonstruktioner af oldtidsfund. Derfor ligner de, men er ikke helt identiske med de originale fund.
Husene er indrettet med ildsted, køkken og senge. Og nogle steder suppleret med figurer i menneskestørrelse. Altsammen medvirkende til, at man får en følelse af, at spadsere rundt i en helt anden tidsperiode.
Tapre krigere fra middelalderen
Oplevelsen af at være tilbage i tiden forstærkes af, at personalet er klædt i historiske klædedragter.
Man kan blive fotograferet sammen med en thrakisk konge og se tapre krigere fra middelalderen, demonstrere kampteknikker med skarpe sværd.
Interesserede børn over 12 år og voksne, kan få lov til at håndtere våbnene og fornemme livet som kriger i middelalderen.
Vandanlægget med den historiske café i baggrunden
En sej rytter fra middelalderen
Bulgariens hellige heste
Thrakerne og bulgarerne har altid haft et ganske særligt forhold til deres heste. Hestene har været æret som hellige dyr.
I gamle dage var der strenge love om, at man ikke måtte ride på krigsheste i fredstid. De der gjorde det alligevel, kunne blive straffet med døden.
På gamle vægmalerier og arkæologiske artefakter som eksempelvis mønter og amuletter, er heste og ryttere ofte afbilledet.
Et andet eksempel på forholdet mellem hest og rytter, er Madara-rytteren.
På mystisk vis har en ukendt kunstner udhugget billedet af en rytter på sin hest i næsten naturlig størrelse. Det mystiske betår i, at kunstværket er lavet ca. 23 m oppe på en lodret klippeside og ingen ved hvordan det har kunne lade sig gøre uden brug af vor tids moderne stilladser.
Hvis du vil se et billede af Unesco sitet, Madara Rider ell. Madara Horseman, så er der ét i blogindlægget om min rundrejse i Bulgarien
Hesteridning for børn
I den historiske park, er der nogle sindsygt dygtige ryttere. De demonstrerer hvordan man har brugt krigsheste til kamp.
Rytterne er højt specialiserede og kan skyde med bue og pil, mens de sidder på hesteryg.
Børn kan fra 7 års alderen prøve ridning under vejledning af de dygtige instruktører. Det er også muligt, at prøve at skyde med en rigtig bue, som ligner den type man brugte til at skyde med i oldtiden.
4.000 mennesker er involveret i arbejdet med den historiske park
Arbejdet med at bygge den historiske park begyndte for 8 år siden. Det har involveret mere end 4.000 mennesker, heriblandt nogle af de dygtigeste og mest velrenommerede arkæologer og konsulenter, forfattere, musikere, billedhuggere, håndværkere, restauratører og historikere. Størstedelen er dog ganske almindelige privatpersoner, som tror på projektet og har en interesse for Bulgariens historie.
På den måde er ALT finansieret og drevet af midler fra private investorer og med få undtagelser arbejder al personalet i parken frivilligt.
En modelbygning af den historiske park, som den kommer til at se ud, når den engang er helt færdig
Verdens største frilandsmuseum vil blive en kæmpe succes
Med et areal på mere end 13 hektar, er den historiske park verdens største frilandsmuseum. Når man går rundt i omgivelserne, kan man fornemme er enorm entusiasme og fællesskabsfølelse. Og jeg kunne høre på mange af de mennesker jeg talte med, at man har en forventning om, at verdens største frilandsmuseum vil blive en kæmpe succes. Der forventes gæster fra hele verden. Og efter at have været der selv, som den første danske rejseblogger nogensinde, kan jeg kun tilslutte mig begejstringen.
Med Roman Georgiev som min guide, fik jeg en intens oplevelse af nærvær og historien blev pludselig meget håndgribelig. Efterhånden som parken bliver udbygget, kan jeg kun forestille mig, at det bliver endnu bedre. Men for lige at sætte det i perspektiv, så brugte jeg to dage i parken og nåede faktisk ikke at se det hele.
98% giver den historiske park 5 stjerner på TripAdvisor
At dømme ud fra de mange positive anmeldelserne på TripAdvisor, får de frivillige ret i, at parken bliver en stor succes.
Den historiske park er allerede nu den højest ratede seværdighed i Varna. 98% af anmeldelserne på TripAdvisor har givet parken 5 stjerner og karakteren fremragende. Og det på trods af, at der stadig er lang vej til at opførelsen er fuldført.
Officiel åbning i juni 2019
Den historiske park havde officiel åbning for offentligheden i juni 2019, men der arbejdes forsat på at bygge flere tidsperioder til. Og det forventes at tage yderligere en årrække, før projektet er fuldført.
Med tiden vil der blive bygget en bosættelse med jurter og et kompleks med ferieboliger i middelalderlig stil, der kan huse skoleklasser og andre besøgende tæt på parken.
Min anbefaling
Er du historie interesseret i større eller mindre grad, forældre der rejser med børn eller skolelærer, som skal planlægge lejrskole til udlandet. Så vil jeg anbefale at rejse til Varna i Bulgarien for at besøge den historiske park. Eventuelt kombineret med en rundrejse i det ukendte Bulgarien med Rosetta Moto Tours, som jeg har skrevet om i det tidligere blogindlæg, Rundrejse i Bulgarien. Der er også link til Rosetta nederst i dette blogindlæg.
God rejse til Bulgarien!
Entré pris
Voksen 115 kr.
Barn (4-18 år) 58 kr.
Børn under 4 år Gratis
Familie-billet 268 kr.
Book en guide
Med et areal på mere end 13 hektar, er den historiske park verdens største frilandsmuseum.
Book en guide til at vise jer rundt, for at få det fulde udbytte af oplevelsen.
København - Varna fly
Flybilletter til Varna er billige. I november kan man eks. købe en returbillet fra København til Varna med Wizz Air for 218 kr.
Det er omtrent det samme, som det koster at gå i Zoologisk Have i København.
Hvad er Den historiske park i Bulgarien?
Roman Georgiev arbejder som rundviser i den historiske park i Bulgarien.
I videoen forklarer han, hvad den historiske park er og hvad man kan opleve på en guidet rundtur.
Økologisk mad fremstillet efter gamle opskrifter, kan købes i caféen
Min rundrejse i Bulgarien er sponsoreret af Rosetta Moto Tours & Den historiske park i Varna. Begge har mine varmeste anbefalinger.
Rosetta Moto Tours arrangerer guidede motorcykel- og SUV-sightseeingture i Bulgarien.
Den historiske park er verdens største frilandsmuseum.
Martin er deres danske repræsentant. For uddybende information på dansk, skriv gerne til: [email protected]