[Indlægget er sponsoreret]
En solskinshistorie fra stranden i Essaouira
Men først et alvorsord om dyrevelfærd (eller hvad man nu kalder det i Marokko)
I Marokko oplevede jeg gentagne gange at dyr ikke er noget man regner for noget.
Mit store dyrehjerte blødte når jeg så dyretransporter med udmattede høns, der var stuvet sammen på alt for lidt plads. Eller den alternative dyretransport, hvor en mand kom trækkende med sin cykel med seks levende høns spændt fast til cyklens bagagebære. De hang i benene med hovederne nedad. Gys!
Eller da en anden mand helt bevidst cyklede hen over halen på en kat, der ganske uskyldigt lå og slikkede sol i medinaen i Essaouira.
Den slags oplevelser minder mig om, hvorfor jeg for mange år siden traf jeg et aktivt valg om at leve som vegetar.
På stranden i Essaouira, mødte jeg Ismail og hans smukke hest
Så meget gladere blev jeg, da jeg mødte Ismail og hans skønne hest, Mahfoood, på stranden i Essaouira.
Ismail tjener penge på at lade turister ride på Mahfoood. Og vi faldt i snak fordi han tilbød mig at prøve en tur på hans hest. Jeg afslog og sagde at jeg syntes hesten skulle holde fri, selvom han til sidst tilbød mig turen gratis.
I stedet fik vi os en lille snak og Ismail fortalte, at han og hesten godt kunne lide at bade i havet.
Jeg tog nogle billeder af det fine venskab, der er mellem de to. Og jeg synes det er helt tydeligt at de kender hinanden godt og at Mahfoood havde det sjovt.
[Moroccan National Tourist Office har sponseret min rejse til Marokko mhp. at øge turismen i Marokko. For en god ordens skyld vil jeg understrege, at The Moroccan National Tourist Office IKKE har haft indflydelse på, hvad jeg deler med mine læsere på Miss-World.dk]
Sikke et dejligt møde og skønne billeder 🙂
Hmm dyrevelfærd er ikke eksisterende i Marokko. Man skal virkelig, se den anden vej, for det gør da ondt helt ind i sjælden og se hvordan de behandler dyr.
Ja, derfor blev jeg også så glad da jeg mødte Ismail. Synes kærligheden lyser ud af både ham og hesten.