majorelle garden marrakech

[Indlægget er sponsoreret]

Majorelle Haven, er en af de mest populære seværdigheder i Marrakesh

Er du til farver og menneskeskabt skønhed, så kan jeg varmt anbefale et besøg i Jardin Majorelle eller Majorelle Garden, som er det engelske navn for en af de allermest populære seværdigheder i Marrakesh.
Rislende vand, kvidrende fugle og en eksplosion af farver og eksotiske planter pirrer sanserne i den æstetiske have.
Majorelle Garden, er en gave til Marrakech, skænket af designeren, Yves Saint Laurent.
Da jeg var der, kom jeg vist til at gå lidt amok med mit kamera. Hvis du kan lide billederne, vil jeg blive glad for en kommentar under indlægget.

majorelle jardin

Jacques Majorelle, brugte 40 år på at grundlægge haven

Haven er opkaldt efter den franske landskabsmaler, Jacques Majorelle, som bosatte sig i Marrakech i starten af 1920-erne. Jacques Majorelle samlede på planter fra hele verden og det blev begyndelsen på Jardin Majorelle, der i dag huser 300 plantearter fra fem forskellige kontinenter. Man kan blandt andet opleve nogle kæmpe-kaktusser af en ganske anseelig højde.

majorelle blue

Den blå farve i Majorelle haven har fået sit eget navn. Den hedder selvfølgelig Majorelle blue

yves saint laurents villa i marrakech

Majorelle Garden var ved at gå tabt

Den blå og gule villa, som haven er bygget op omkring, blev dengang kaldt for Bou Saf Saf. Villaen var Jacques Majorelles hjem. Jacques brugte 40 år af sit liv på at skabe de smukke omgivelser. Men selv om haven var åben for offentligheden, blev den ikke brugt særlig meget. Og på et tidspunkt var den tæt på at blive solgt og nedlagt til fordel for et hotelprojekt på grunden.

majorelle blue yellow

Villa Oasis og Yves Saint Laurents have i Marokko

I sidste øjeblik blev Jardin Majorelle og villa Bou Saf Saf i stedet købt af den verdensberømte haute couture designer, Yves Saint Laurent og hans partner, Pierre Bergé. Yves og Pierre havde besøgt haven jævnligt siden deres første besøg i Marokko i 1966. De værdsatte den skønhed, som Jacques Majorelle havde skabt. I 1980 overtog de to herrer både have og villa, som de restaurerede i samme kunstneriske stil som Jacques Majorelle havde efterladt den. Villaen blev samtidig omdøbt til Villa Oasis.
Efter Yves Saint Laurent død i 2008, blev hans aske strøet i et rosenbed, et sted i haven som ikke er åbent for offentligheden.

majorelle garden springvand

Entré

Yves Saint Laurents villa ligger selvfølgelig på Rue Yves Saint Laurent i Marrakesh.
Entréprisen er 70 Dhs for at komme ind i haven og 30 Dhs for et besøg på det tilhørende museum.
Børn under 12 år har gratis adgang ifølge med en voksen. Haven er åben året rundt.
Majorelle Gardens officielle hjemmeside

seværdigheder marrakech
seværdigheder marrakech
seværdigheder marrakech
seværdigheder marrakech majorelle haven
jardin majorelle yves saint laurent
Marrakech Majorelle
marrakech garden jardin majorelle
yves saint laurent's garden marrakech - jardin majorelle
majorelle yves saint laurent marrakech
yves saint laurent marrakech
majorelle garden marrakech marokko
majorelle garden marrakech marokko
majorelle blue and yellow
majorelle garden marrakech
visit morocco
Moroccan National Tourist Office har sponseret min rejse til Marokko mhp. at øge turismen i Marokko.
Turen var arrangeret af Marokko Eksperten.
For en god ordens skyld vil jeg understrege, at The Moroccan National Tourist Office IKKE har haft indflydelse på, hvad jeg deler med mine læsere på Miss-World.dk