Grey slender loris og Popham Arboretum i Dambulla, Sri Lanka

Grey slender loris Sri Lanka

Blogindlægget indeholder reklamelinks

Sam Popham’s Arboretum i Dambulla

Ravi og jeg ankom til Popham’s Arboretum en halv time før solnedgang. Ravi var min private chauffør fra Fernando Tours, [Reklamelink] og det havde været hans idé, at vi skulle besøge dette lille naturreservat i Dambulla.

En ældre mand ved navn Jayantha Amarasinghe tog imod os og begyndte at vise os rundt med det samme. Han viste os forskellige planter og træer, og fortalte os om Mr. Sam Popham. En englænder, der var kommet til Sri Lanka (dengang Ceylon) som flådeofficer under 2. verdenskrig.

Mr. Popham var meget botanik interesseret. Efter krigen var han vendt tilbage til Sri Lanka for at starte en te-produktion i højlandet. Og i 1963 havde han købt 14 hektar uopdyrket land i Dambulla, Sri Lankas dry zone.

Træer og planter fik lov til at så sig selv på grunden. Jayantha viste os nogle før og efter billeder af området omkring huset, som var groet meget til i løbet af de snart 50 år, der var gået.

Hund Popham's Arboretum Dambulla Sri Lanka

Hunden var den første til at byde os velkommen

Jayantha Amarasinghe leder af Popham's arboretum i Dambulla

Jayantha Amarasinghe er leder af Popham's arboretum i Dambulla

Pangolin Popham's arboretum Dambulla skilt

Den sjældne pangolin (skældyr) kan med held ses her

Skældyret, den sjældne pangolin

I dag fungerer området som et aboret, en kombination af en forstbotanisk have med en enorm biodiversitet og et sted hvor der undervises i naturforståelse.

Jayantha Amarasinghe selv var kommet til for 30 år siden. Sammen med Sam Popham havde han arbejdet med pleje af træerne og med at udvikle naturområdet. Med tiden er den lille skov blevet hjemsted for hel en masse fugle- og dyreliv. Blandt andet lever her små hjorte, kæmpe egern og den sjældne pangolin. Pangolin er den man også kalder for skældyr.
Pangolin var en gang udbredt i hele verden, men er nu (surprise) pga. menneskets grådige jagt på blandt andet dens skæl, truet af udrydelse.
Derfor er arbejdet i Popham’s Arboretum vigtigt og bør støttes.

Jayantha forsætter arbejdet

Sam Popham er imidlertid blevet en gammel mand. Han er rejst tilbage til England, hvor han i dag bor på et plejehjem.
Jayantha viste os stolt billeder fra et besøg hos Mr. Popham på plejehjemmet i London.

Popham’s Arboretum drives videre af Jayantha Amarasinghe og hans personale, mens Sam Popham følger med fra sidelinjen hjemme i England.

Geoffrey Bawa architect Sri Lanka

Flot tårn designet af arkitekten Geoffrey Bawa

False vampire bats Sri Lanka

Greater false vampire bats

Falske vampyrflagermus og hesteskonæser

Vi havde netop sat os til rette ved et lille bord, da Jayantha pludselig bliver urolig. “Come, come, come.. Fast..” siger han og genner mig ud af huset og hen til et lille tårn. I forbifarten nævner han henkastet at bygningerne er designet af den berømte arkitekt, Geoffrey Bawa.

Jeg følger ham uden at vide hvad det er jeg skal se. Han åbner døren til tårnet og siger at jeg skal træde ind i rummet. I loftet oven over os hænger en lille flok flagermus med hovederne nedad.

Det er falske vampyrflagermus, forklarer han. De er meget sjældne, men her bor altså en lille flok. Flokken er blevet mindre end den har været. Måske kan de ikke lide at blive forstyrret, siger han. Vi står helt stille og kigger på dem.

De spiser ikke blod som de rigtige vampyrflagermus, forklarer han, men myg og andre insekter. Om lidt flyver de ud for at jage, det var derfor vi skulle skynde os, så vi kunne nå at se dem inden.

Bagefter skynder han på mig igen. Han tager mig med hen til en anden gammel bygning. Også her er der flagermus. Det er en større flok hesteskonæser. Den samme type flagermus, som man forbinder med coronavirusset fra Kina.
Nogle hænger i loftet med hovederne nedad, mens andre flyver lydløst rundt i cirkler, forstyrret af vores tilstedeværelse. Også de er på vej ud for at jage og nogle af dem benytter den åbne dør til at flyve ud.

Falske vampyr flagermus

Engelsk navn: Greater false vampire bats
Dansk navn: Falske vampyrflagermus
Latinsk navn: Megaderma lyra
Størrelse: 6,5 ​​cm til 14 cm
Føde: Insekter og små hvirveldyr, som de jager om natten
Levested: Sydlige Asien, Australien og det centrale Afrika

I modsætning til hvad navnet antyder, så spiser falske vampyrflagermus ikke blod.

Hesteskonæse flagermus

Engelsk navn: Rufous Horseshoe Bat
Dansk navn: Hesteskonæse
Latinsk navn: Rhinolophus rouxii
Størrelse: 3,5 ​​cm til 11 cm
Føde: Insekter og edderkopper, som de jager om natten
Levested:  Kina, Indien, Myanmar, Nepal, Sri Lanka og Vietnam.

Hesteskonæse er den flagermuseart, man mener det nye coronavirus med udspring i Kina, stammer fra.

Flagermus af arten hesteskonæse bliver forbundet med den nye coronavirus

Grey slender loris, er en af verdens mindste primater

Men faktisk var vi hverken kommet for at se på planter eller flagermus. Vi var kommet i håbet om at opleve den sjældne grey slender loris, som vi havde hørt skulle leve i denne lille skov.

Grey slender loris eller slanklorien, som den hedder på dansk er nocturnal, dvs. at den er aktiv om natten. Derfor måtte vi vente med at se den, til mørket var faldet helt på.

En yngre guide var kommet til. Det var ham der skulle tage os med i skoven når det var blevet mørkt nok. Jayantha havde det ikke helt godt og følte sig for syg til at gå med os.

Grey slender loris

Engelsk navn: Grey slender loris
Dansk navn: Slanklori opkaldt efter sine lange tynde lemmer
Latinsk navn: Loris tardigradus
Størrelse: 23-24 cm
Føde: Lever af frugt og planter, men kan også spise større insekter og små krybdyr, som guldsmede og gekkoer.
Levested: Sri Lanka og Sydindien

Grey slender loris er en af verdens mindste primater. Det er en halvabe i dovenabefamilien.
Den er nocturnal. dvs. aktiv om natten.
Grey slender loris er sjælden og truet af udrydelse.

 

Geoffrey Bawa Sri Lanka - Sam Popham's arboretum Dambulla Sri Lanka

Popham's arboretum er designet af Geoffrey Bawa, Sri Lankas kendte arkitekt

Kan man gå på nattevandring i skoven med åbne sandaler?

Jeg spurgte guiden, om det var for letsindigt at have åbne sandaler på, når vi nu skulle ind og gå i skoven i mørke. Jeg havde ikke tænkt på at tage lukkede sko med før nu. ”Det er ikke noget problem, svarede han, men vi har også nogle gummistøvler du kan låne, hvis du vil.” Han pegede over på en række af gummistøvler i forskellige størrelser, der stod langs væggen. De var allesammen slidte og snavsede, så jeg havde ikke den store lyst til at stikke mine bare fødder ned i nogle af dem.

Sri Lankas mange slanger

På væggen i hovedhuset hang en plakat med billeder af Sri Lankas mange slanger. Jayantha fortalte, at omkring 300 mennesker hvert år dør af slangebid i Sri Lanka. Mange bor langt fra hospitalerne og får derfor behandling for sent.
Hvis man bliver bidt af en slange, er det optimale faktisk, hvis man kan nå at fange slangen og tage den med til det nærmeste hospital. Så kan man nemlig finde den rette modgift.

Man skal være snedig, hvis man vil have sandheden frem

Jeg har for længst lært, at hvis man vil have sandheden om giftige dyr i et land, skal man aldrig spørge OM de lever der, men HVILKE der lever der.
Det er nærmest som om der er en hemmelig pagt hos lokalbefolkninger verden over, om at undgå at gøre turister nervøse.
Så jeg spurgte indforstået Jayantha HVILKE slanger, der levede her i hans skov.. Og det gav resultat.
Han udpegede 3-4 stykker på plakaten, den ene af dem var en kongekobra. Jeg besluttede mig til alligevel at droppe sandalerne og hoppe i de gamle gummistøvler.

grey slender loris ekspedition Sri Lanka

Jeg besluttede mig alligevel til at hoppe i de gamle slidte gummistøvler

Ekspeditionen begynder når mørket falder på

Det var ved at blive helt mørkt. En ugle sad i træet udenfor huset og tudede. Ikke på den der danske ugle-agtige måde, denne her lød mere som en blanding af en due og en frø. Vi kunne ikke se den, men mændene kendte lyden. Senere genkendte jeg den samme lyd flere andre steder på min rejse gennem Sri Lanka.

Det var blevet tid til at påbegynde ekspeditonen. Der var ikke kommet andre, så jeg var den eneste turist denne aften.
Iført alt for store gummistøvler og en pandelampe i hånden, bevægede vi os tavse ind i skoven. Foran mig gik guiden og bag mig havde jeg Ravi.
Ravi havde også været min private chauffør sidste år, så jeg kendte ham efterhånden rigtig godt og var glad for at have ham med.

Der var bælgravende mørkt i skoven. Vi gik og gik, og jeg havde ingen fornemmelse af om vi gik langt ind i skoven eller i om vi gik ring. Det var umuligt at orientere sig. Jeg havde fået strenge instrukser om kun at at lyse nedad med min lygte. Lyset skulle være rødt eller grønt, så vi ikke forstyrrede dyrene unødvendigt.

Guiden gik hurtigt og hver eneste trærod og gren jeg skulle træde hen over, ledte tankerne tilbage på slangeplakaten.
Mange slanger er aktive og jager om natten og de jeg har set om dagen, er vanvittigt gode til at camouflere sig. Derfor var jeg også meget taknemmelig for ikke at være den der skulle gå forrest.

Bulgarien bjerglandsby

Det er svært at tage gode dyrebilleder om natten

Guiden gik og sagde nogle små lyde med munden. På et tidspunkt blev lyden besvaret fra et sted højt oppe i trækronerne. “Der, der..” sagde han ivrigt mens han pegede op i trætoppen med sin lygte. Noget bevægede sig hurtigt og så var det væk igen. Jeg nåede knapt at se hvad der skete, men det var vores første loris.

Det gentog sig et par gange. Et sted var der to på den samme gren. Guiden pegede op mellem grenene med sit lys og og jeg forsøgte at tage billeder af dem. Jeg skulle jo have noget med hjem til rejsebloggen. Desværre var det nærmest en umulig opgave jeg havde sat mig selv på.

Det gik op for mig, at jeg havde forvekslet slender loris med slow loris, som er deres meget langsommere fætter. De her var små og hurtige, og de var højt oppe. De var meget svære at få øje på med øjet og endnu sværere at zoome ind på med kameraet i min iPhone.
Hver gang var resultatet det samme, et uskarpt billede af nogle overbelyste blade.

Jeg kunne mærke på guiden, at han begyndte at blive utålmodig. Efter at have fundet 6 lorier til mig, havde jeg stadig ikke fået ét eneste billede til bloggen. Gummistøvlerne gnavede sig ind i mit skinneben, men jeg kunne ikke give op nu..

Da vi endelig fandt den syvende lille loris, prøvede jeg i stedet at optage video og denne gang lykkedes det. Du kan se lorien på min Youtube video herunder.
Guiden var tydeligvis lettet over at jeg endelig var tilfreds, så jeg tippede ham med et beløb, der afspejlede min taknemmelighed.

Så nu ved du hvorfor jeg har måtte ty til at bruge snydebilleder øverst og nederst i dette blogindlæg. Det er billeder jeg har taget af billeder, som lå i en mappe i hovedhuset hvor vi startede og sluttede ekspeditionen.

En grey slender loris fanget på video i mørket + en bonus fugl

Kan Popham Arboretum anbefales?

Hvis jeg skal komme med en konklusion på besøget hos Popham’s Arboretum, så må det være, at man nok skal være en smule nørdet, for at få noget ud af nattevandringen. Jeg elskede de små flagermus og jeg nød hvert et minut i skoven. At se en vild loris er en drøm jeg har haft i flere år. Derfor syntes jeg også, at det var en stor oplevelse, men jeg tror ikke at det er for alle.

Overvejer du at besøge Popham’s Arboretum med børn, vil jeg foreslå en dagstur. Der er mange andre spændende dyr og planter, hvis det ikke absolut er grey slender loris, som er drømmen.

Og under alle omstændigheder, så lad være med at prøve at tage billeder med din iPhone. Medbring enten et ordentligt kamera eller nyd oplevelsen uden at tage billeder. God tur!

Du er velkommen til at skrive en kommentar under blogindlægget. Det bliver jeg altid glad for.

Entrépris og information

Popham Arboretum ligger ved Kandalama Road, 3 km fra det gyldne tempel i Dambulla.
Det er bemandet 24 timer i døgnet og drives udelukkende for donationer.

Jayantha understregede, at der som sådan ikke er nogen entrépris. Alligevel var der dog nogle anbefalede donationer på et skilt.
Man kan naturligvis donere alt det man vil, hvis man vil støtte et godt formål.
Derudover er det altid god stil at give drikkepenge til guiden.

Det er på aftenturene at man kan se grey slender loris. Sandsynligheden for at se dem er størst lige efter solnedgang omkring kl. 19.
Du kan ringe og booke en guide på forhånd på telefonnr.: 077 726 7951

Dagsture: 1.000 rupees pr. person med eller uden guide
Aftenture: 1.500 rupees pr. person med guide

Et billede af et billede af en grey slender loris

Grey slender loris

Om forfatteren

Trine Handskemager

Rejseblogger med en evig udlængsel efter smukke steder i verden. Er fascineret af anderledes kulturer, natur, strande og vilde dyr og har af samme årsag fået et særlig tæt forhold til Sri Lanka. Jeg har rejst jorden rundt med mine børn og har arbejdet i Tyskland, Spanien og Portugal. Der er stadig mange lande jeg drømmer om. Øverst på listen er Filippinerne, Vietnam, Madagaskar, Ecuador, Costa Rica og Belize, men det stopper ikke der.. Følg de sociale medier og kom med på mine rejser:

1 kommentar

  1. Helge

    Rigtig god, medrivende og spændende beretning om jagten på Loris. Et utroligt interessant dyr.

    Svar

Skriv en hilsen .. ✍🏻

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Translate »
frimærke fra sri lanka

Få rejsebreve fra udlandet

Kom med på mine rejser og få nyheder, når der er nye indlæg på rejsebloggen

(Udkommer få gange om året)

Tak for din tilmelding!