Fakta om Sri Lanka

Fakta om Sri Lanka

Opdateret december 2022

Fakta om Sri Lanka – Det tidligere Ceylon

Sri Lanka der indtil 1972 hed Ceylon, er mest kendt for sin produktion og eksport af te (Ceylon te), som bliver dyrket i højlandet.
Men landet har virkelig meget andet at byde på også. Jungle, bjerge, nationalparker, et rigt dyreliv, kultur, historie og smukke sandstrande med vajende kokospalmer. Et sandt tropeparadis, med en meget venlig og imødekommende befolkning.

Sri Lankas areal

Sri Lanka, der ligger sydøst for Indien, har et areal på 65.610 kvadratkilometer. Landet består af en større ø samt et antal småøer.

Sri Lankas indbyggertal

Sri Lankas befolkningstal er i øjeblikket på 20,33 mio. mennesker.
74 % er singalesere, 12 % er tamiler, 5,5 % er bjergtamilere, 7 % er muslimer, 1,5 % tilhører andre etniske grupper.
Hvis du er tosset med tal, kan du læse om Sri Lankas økonomiske indikatorer på tradingeconomics.com

Sri Lankas hovedstad Colombo

Sri Lankas hovedstad hedder Colombo. Byen har et indbyggertal på 737.000, men med alle forstæderne når tallet op på 2,2 mio.
Colombo ligger på Sri Lankas vestkyst og er naboby til Sri Jayawardenapura-Kotte, som er Sri Lankas administrative og politiske hovedstad.

Sri Lanka Flag

Sri Lankas flag

Sri Lankas flag bliver kaldt ‘The Lion Flag’. I midten er der en guldløve, som holder et sværd. I flagets side mod stangen findes en grøn og en orange stribe, og det er indrammet af en gul bort. Flaget blev officielt antaget i 1978, men blev først indført som Sri Lankas nationalflag i 1948.
Grundlaget er landets århundredgamle løveflag, som tilhørte den sidste singalesiske konge af Kandy, som ifølge legenden nedstammede fra en løve. Sværdet er symbol på myndighed. I 1951 tilføjedes den grønne og orange stribe for øens mindretal, hhv. muslimer og hinduer (tamiler). I 1972 ændredes de små hjørnefigurer til blade fra botræet, et buddhistisk symbol.

Klimaet i Sri Lanka

Man kan rejse i Sri Lanka hele året. Klimaet er tropisk monsunklima og meget varmt, med få forskelle mellem årstiderne.
Monsunregnen kan i perioder gøre nogle områder mere attraktive at rejse i end andre.
Nordøst monsun er hvert år fra december til marts, og sydvest monsun fra juni til oktober.
Du kan læse mere om monsunen og hvordan regnen rammer Sri Lanka på Department of Meteorology – Sri Lanka

Gennemsnitstemperaturer i Sri Lanka

Temperaturen i Sri Lanka er varm, med en gennemsnitlig dagtemperatur på 30°- 34°c.
Den varierer dog en del mellem landets regioner. I den sydvestlige del er det varmt med høj luftfugtighed, i nord tørt og meget varmt, i højlandet lidt køligere.
Nattemperaturen ligger mellem 22° og 30°c og den gennemsnitlige vandtemperatur på mellem 26° og 30°c

Religion

73 % af befolkningen er buddhister, den største religiøse minoritet er hinduerne, som især findes blandt det tamilske mindretal, og udgør ca. 15% af befolkningen. Omkring 7% muslimer og 5% kristne, hvoraf hovedparten er katolikker.

Language map – Sri Lanka (© www.ethnologue.com)

Sproget i Sri Lanka

Der tales i alt syv sprog i Sri Lanka. Det officielle sprog er singalesisk, der tales af næsten tre fjerdedele af befolkningen.
Mange taler også tamilsk og engelsk.

Få et gratis lynkursus: Singalesisk for begyndere

Sri Lankas styreform

Sri Lanka er en republik og Sri Lankas præsident hedder Ranil Wickremesinghe. Han kom til i sommeren 2022.

Efter måneder med demonstrationer i foråret og sommeren 2022, stormede en stor gruppe vrede demonstranter præsidentpaladset i Colombo og den tidligere præsident Gotabaya Rajapaksa, blev jaget på flugt. Bag sig efterlod han et land i dyb økonomisk krise.

Sri Lanka Rejsefællesskab på Facebook

Sri Lankas tidszone

Sommertid + 3½ time
Vintertid + 4½ time

I Sri Lanka er klokken lige nu:

Money Sri Lanka Valuta Sri Lanka Penge Sri Lanka

Valuta i Sri Lanka

Valutaen i Sri Lanka hedder Srilankansk rupee (LKR) i daglig tale bare rupee. Kursen i december 2022 er 1000 LKR = 19,20 DKK

Den politiske krise, manglen på turister under corona lockdown og landets dårlige ledelse, har sendt den srilankanske valuta på hyperinflation siden sommeren 2022. Med op til næsten 100% højere priser på mad, længes lokalbefolkningen efter at få turismen tilbage.

Set i lyset af den høje inflation er srilankanere meget glade for at blive betalt USD og EURO. Men det har altid været normalt at betale hotelværelser, privatchauffører, smykker og andre ting af større beløb i amerikanske dollars eller Euro.

Du kan læse Sri Lanka rejsevejledning på Udenrigsministeriets hjemmeside

Om forfatteren

Trine Handskemager

Rejseblogger med en evig udlængsel efter smukke steder i verden. Er fascineret af anderledes kulturer, natur, strande og vilde dyr og har af samme årsag fået et særlig tæt forhold til Sri Lanka. Jeg har rejst jorden rundt med mine børn og har arbejdet i Tyskland, Spanien og Portugal. Der er stadig mange lande jeg drømmer om. Øverst på listen er Filippinerne, Vietnam, Madagaskar, Ecuador, Costa Rica og Belize, men det stopper ikke der.. Følg de sociale medier og kom med på mine rejser:

Skriv en hilsen .. ✍🏻

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Translate »
frimærke fra sri lanka

Få rejsebreve fra udlandet

Kom med på mine rejser og få nyheder, når der er nye indlæg på rejsebloggen

(Udkommer få gange om året)

Tak for din tilmelding!