Tog i Sri Lanka – En smuk oplevelse

At rejse med toget gennem Sri Lankas højland (The Hill Country), er en af de smukkeste oplevelser du kan give dig selv på rejsen rundt i Sri Lanka. Selv hvis du allerede har hyret din egen private chauffør, bør du overveje at køre mindst et par stationer med det lokale tog.

Transport med tog i Sri Lanka

Transport med tog i Sri Lanka Kandy – Ella

Ella-Colombo Train

En togtur gennem Sri Lankas Hill Country er en helt fantastisk flot oplevelse

Toget mod Colombo på togstationen i Ella Sri Lanka

Tog på togstationen i Ella

En tur med 15 km i timen

Togturen går langsomt, de gamle toge tøffer afsted med 5-30 km i timen op ad stejle stigninger, mens sort os stiger op ad skorstenen.
Små isolerede bjerglandsbyer og bjerge beklædt med grønne, grønne teplantager, og tamilske kvinder der plukker te, dukker op i disen. Ind i mellem kører man bogstavelig talt gennem de hvide skyer.

Tog i Sri Lanka 3. klasse

Der er rift om pladserne på togets 3. klasse

Train Trip Sri Lanka

Udsigten i bjergene på strækningen fra Ella mod Colombo

Køb billet til panoramavognen

Når du bestiller din togbillet på togstationen, kan du bede om en billet til panoramavognen.
Det er den bagerste vogn på toget, og det er herfra du får den bedste udsigt.
Panoramavogn er uden forplejning og opsyn med bagagen, det kan derfor være en god idé at medbringe lidt mad og drikke, hvis turen er lang.

På togstationerne er personalet vant til at turisterne efterspørger panoramavognen.
Den er lidt dyrere end 2. og 3. klasse, og derfor er den mest benyttet af turister og nogle af de bedre stillede srilankanere, hvor imod 3. klasse er proppet til randen, og ofte kun byder på ståpladser.

Expo Rail Sri Lanka

Expo Rail Sri Lanka har nogle gange åbne togvogne, så man kan stå udendørs af tage billeder af den smukke udsigt

1. Klasse med forplejning

Skal du rejse over en længere strækning, kan det være behageligt at rejse på 1. klasse, hvilket er økonomisk inden for rækkevidde.

Eksempelvis togturen fra Colombo Fort (Colombo’s hovedbanegård) til den lille bjergby Ella, tager ni timer. En billet på første klasse med fuld forplejning (mad, kaffe, the, vand) og opsyn med bagagen koster omkring 120 DKK.

Billetter til tog på 1. og 2. klasse kan købes hos Expo Rail (hjemmesiden svarer ikke i øjeblikket) eller Rajadhani Express

Mange togture begynder på Sri Lankas største togstation, Colombo Fort Railway Station, som ligger centralt i Colombo. Her er stationen filmet en tidlig morgen hvor folk er på vej på arbejde.

Opdatering på Expo Rail togbilletter Januar 2018

Det har gennem længere tid ikke været muligt at bestille togbilletter online. Heller ikke gennem rejseagenter. Alle 1. klasses togbilletter mellem Kandy og Ella, meldes i øjeblikket udsolgt i en måned frem.
På togstationerne kan man være heldig at booke billet til 1. klasse, hvis man tropper op 10-30 dage før en bestemt afgang.
Ellers får man typisk den besked, at man skal komme en time før afgang og der købe sin billet. Det kan være en billet til 3. klasse eller med lidt held til anden.

En engelsk hjemmeside af tvivlsom karakter, er det eneste sted hvor nogle i den senere tid har haft held med at booke togbilletter online. Da flere har oplevet at blive snydt for penge og at henvendelser til denne side ikke bliver besvaret, vil jeg ikke ikke anbefale at man benytter siden.

Se også den dejlige dokumentarfilm Med tog gennem Sri Lanka