[Alle links til hoteller i dette indlæg er reklamelinks]
Hvis du vil have morgenmad som på billedet, så skal du booke hotellet Mountain Heavens i Ella, Sri Lanka
De bedste hoteller i Ella
Ella er meget populær blandt de rejsende i Sri Lanka pga. den usædvanlig smukke beliggenhed i mellem de grønne bjergtoppe. Derudover er Ella et naturligt stop på ruten mellem Kandy, Nuwara Eliya og Yala National Park, så rigtig mange skal netop denne vej for at komme på safari.
Den lille by oplever derfor en stor vækst i antallet af hoteller og guest houses, og har på nuværende tidspunkt omkring 200 indkvarteringsmuligheder, så der er nok at vælge imellem.
Her kommer en håndfuld af de bedste og mest populære hoteller i Ella.
Mountain Heavens
Hvis du vil spise morgenmad med en udsigt som den på billedet, så skal du booke hotellet Mountain Heavens.
Mountain Heavens er et af de allermest populære hoteller i Ella. Beliggenheden lige midt for Ella Gap, gør at Mountain Heavens har en af de smukkeste udsigter i netop dette område. Hotellet er i gåafstand til byens centrum og alligevel i stille naturomgivelser.
Mountain Heavens har kun 8 værelser, som hurtigt bliver udsolgt, men de er i skrivende stund ved at tilbygge 3 nye værelser og en swimmingpool.
Hvis du vil bo her skal du enten være ude i god tid eller være heldig.
Priser fra ca. 1.000 DKK pr. nat.
Du kan booke Mountain Heavens, her [Reklamelink]
OBS! Vær opmærksom på at rigtig mange forveksler Mountain Heavens hotel med det langt ringere Ella Mount Heaven, som ligger næsten ude ved vandfaldet, Ravana Ella Falls.
Ella Mount Heaven lukrerer på Mountain Heavens gode navn, og skaber en masse unødvendige problemer for Mountain Heavens pga. at deres utilfredse gæster, tager fejl af navnene og bl.a. skriver deres klager på Tripadvisor under det forkerte hotel.
The Secret Ella
The Secret Ella ligger i udkanten af Ella med teplantager som nabo. Her kommer du virkelig i kontakt med naturen og også her er der bjergudsigt.
Fra The Secret Ella er der kun 400 meter til Nine Arch Bridge.
Man kan leje cykler på hotellet og området er meget velegnet til cykelture.
The Secret Ella er børnevenligt og har legeplads.
Priser fra ca. 1.600 DKK pr. nat.
Du kan booke The Secret Ella her [Reklamelink]
The Feelin’Good Resort
På The Feelin’Good Resort føler man sig godt tilpas og får fuld valuta for pengene.
Hvis du rejser med chauffør, er det en oplagt mulighed for at bo fantastisk og billigt på samme tid.
Hotellet ligger 10 minutters kørsel uden for Ella, på vejen mod Wellawaya, som man skal igennem for at komme til Yala.
Der er en busstation 200 m fra The Feelin’Good Resort og turen til Ella med bus koster højst et par kroner. Der er også mulighed for at køre med tuk tuk.
Hotellet ligger meget smukt i frodig natur og med udsigt til bjergene. Her er en god chance for at spotte ørne og aber tæt på hotellet. Hotellet er særligt anerkendt for at lave fantastisk mad.
Der er 3,5 km til Ravana Falls.
Priser fra ca. 350 DKK pr. nat.
Book The Feelin’Good Resort her [Reklamelink]
Zion View Ella
Zion View Ella er nabo til Mountain Heavens og har en næsten lige så smuk udsigt til Ella Gap.
Zion View Ella har 14 noget mere simple men rene værelser. Hvis du har lyst kan du dandere den i en hængekøje mens du nyder udsigten.
Hotellet har et par store venlige schæferhunde, der holder uønskede gæster væk.
Priser fra ca. 500 DKK pr. nat.
Du kan booke Zion View Ella her [Reklamelink]
Laura
Lidt længere væk fra Ella centrum, (stadig i gåafstand) er det lille guest house Laura, med 6 værelser og en skøn udsigt. Laura er et ret nyt guest house, som er blevet godt modtaget af de rejsende.
Laura er familieejet og familien yder en rigtig god og personlig betjening. Moderen er værdsat for hendes gode madlavning.
Priser fra ca. 200 DKK pr. nat.
Du kan booke Laura her [Reklamelink]
98 Acres Resort & Spa
98 Acres er Ella’s ubestridte tophotel med udsigt til bjerge hele vejen rundt, bl.a. til Little Adam’s Peak.
98 Acres har swimming pool, hvilket kun få hoteller i Ella har.
Temperaturen her er knap så varm som ved eksempelvis Sri Lankas kyster.
Priser fra ca. 1.250 – 2.800 DKK pr. nat.
Book 98 Acres her [Reklamelink]
Har du boet på hotel i Ella?
Hvis du har gode eller dårlige oplevelser med hoteller i Ella, er du velkommen til at skrive en kommentar under indlægget.
Kære Mads, Mange tak for din fine og detaljerede beskrivelse af Amba Estate i Ella. Jeg har også hørt godt om det hotel eller guest house, så fint at få det med på oversigten.
Kan det passe, at Amba Estate er tæt forbundet med te-fabrikken Uva Halpewatte, som ligger lidt nord for Ella?
Ps. Jeg er i gang med at overfører alle blogindlæg fra TurengaartilSriLanka.dk til Miss-World.dk. Derfor får du svar på denne rejseblog i stedet for på Turen går til Sri Lanka, hvor du skrev din kommentar for nylig.
Vh Trine
På listen over overnatningsmuligheder omkring eller, synes jeg du skal medtage AMBA Estate. Der er et fantastisk sted. En lille økologisk theplantage, med en meget lille thefabrik som man også kan besøge. Theen er meget eksklusiv, EU certificeret, og bliver bla eksporteret til restaurant Noma, Herrods i London og en del andre eksklusive steder.
Amba Estate ligger ved en lille landsby, og de fleste ansatte kommer fra landsbyen. Amba driver også et gesthouse, hvor der er mulighed for at overnatte. Al maden bliver produceret af egne avlede økologiske grøntsager, og kokkene laver den mest forrygende Sri Lanka mad.
Ejerne har indført overskudsdeling med alle de ansatte, så 10% af overskuddet deles mellem de ansatte.
Området har en skøn natur, og de unge fyre, der er ansat på Amba, er meget villige til at være guider i den storslående natur, med vandfald, grotter og bjergtinder, hvor en af dem er Elle Rock.
Ambas site, der desværre er ret elendigt, indtil vider https://ambaestate.com/index.php
Det er forøvrigt et fint site du har, og mange fine oplysninger