Nuwara Eliya, Sri Lanka

Ældre dame foran en frugt & grønt butik i Nuwara Eliya, Sri Lanka

Ældre dame foran en frugt & grønt butik i Nuwara Eliya, Sri Lanka
Denne artikel har tidligere har været postet på Turen går til Sri Lanka

Nuwara Eliya (udtales nu-rel-Iya)

Nuwara Eliya ligger i det smukke højland, The Hill Country, hvor der er masser af bjerge og mørkegrønne teplantager.
Byen ligger nærmest lige midt i den sydlige halvdel af Sri Lanka, omkring 166 km fra Colombo.
Der er et indbyggertal på 27.500, så byen er mellemstor og man kan nemt gå fra den ene ende af byen til den anden.

Mens du er her, kan du passende tage et nærmere kig på Sri Lanka’s te-produktion. Briterne grundlagde i te-plantagerne i 1840-erne eller dvs. i første omgang forsøgte de faktisk at dyrke kaffe i højlandet, men kaffeplantagerne blev angrebet af sygdom. Kaffe-produktionen blev i stedet lagt om til den store te-produktion vi kender i dag som Ceylon te.
Ceylon te dyrkes og forarbejdes i Sri Lanka’s højland og eksporteres til hele verden.

Posthuset i Nuwara Eliya er bygget i traditionel engelsk stil

Posthuset i Nuwara Eliya er bygget i traditionel engelsk stil (eller noget der minder om det)

Little England

By-navnet Nuwara Eliya betyder ‘City of Light’, men byen er også kendt i turistbranchen som Little England. Det skyldes at kolonitidens britiske elite fra bl.a. te-industrien mødtes i Nuwara Eliya for at fornøje sig i højlandets kølige klima.

Udover at fornøje sig i Victoria Park og på golf- og væddeløbsbanen, fik englænderne også tid til at bygge en hel masse. Mange af byens huse er bygget i noget der minder om traditionel engelsk stil. Bl.a. det store røde posthus som man kan finde overfor bus-stationen.
Adskillige stednavne vidner også om englændernes store indflydelse på Nuwara Eliya.

Klimaet i Nuwara Eliya er koldt og fugtigt. Nogle dage kan det føles som om man går rundt inde i en sky. Det gør man måske også..

Klimaet i Nuwara Eliya er koldt og fugtigt. Nogle dage kan det føles som om man går rundt inde i en sky. Det gør man måske også..

Klimaet i Nuwara Eliya ☁️ ☁️ ☁️
Fødderne på jorden og hovedet i skyerne

Nuwara Eliya er Sri Lanka’s højest beliggende by. Med en placering 1.889 meter over havoverfladen er der ofte køligt, tåget og regnfuldt. Nogle dage kan det føles som om man går rundt inde i en sky, men det gør man måske også..

Det bedste tidspunkt at besøge Nuwara Eliya er marts til oktober.
Men det er stadig ikke her du skal insistere på at hotellet skal have en pool. Det bliver sjældent så varmt at man får lyst til at bade. Pak i stedet nogle lune trøjer og et tørklæde, for specielt aftener og nætter kan være kølige, med temperaturer der kan komme under 10 grader.
Man bruger kun lagner og uldtæpper til at holde varmen om natten. Dyner kender man ikke til.

En ko går frit rundt i Nuwara Eliya by

En ko går frit rundt midt i Nuwara Eliya by

Nuwara Eliya er bl.a. kendt for at sælge varmt tøj og vinterjakker, men butikkerne ligner ikke dem vi kender hjemme fra Danmark

Nuwara Eliya er bl.a. kendt for at sælge varmt tøj og vinterjakker, men butikkerne ligner ikke dem vi kender hjemme fra Danmark

Forretninger og supermarkeder

Der er flere supermarkeder hvor man kan købe vestlige varer, to store frugt og grøntmarkeder, et kæmpe stort loppemarked, masser af små lokale restauranter, samt en hel del tøj og skobutikker.

Ud over Ceylon te er Nuwara Eliya også kendt for at sælge vestligt tøj og varme vinterjakker. Tøjet kommer fra overskudslagerene i Sri Lanka’s tøjproduktion.
Det er derfor muligt at gøre nogle gode køb, men butikkerne er ikke altid så indbydende som vi er vant til hjemme fra. Og måske skal tøjet lige en tur i vaskemaskinen inden det tages i brug.

Busstationen i Nuwara Eliya, er et knudepunkt for offentlige busser i alle retninger af Sri Lanka

Busstationen i Nuwara Eliya, er et knudepunkt for offentlige busser i alle retninger af Sri Lanka

Transport til og fra Nuwara Eliya

Den store busstation i Nuwara Eliya fungerer som knudepunkt for offentlige busser i alle retninger af Sri Lanka. Billetpriserne er meget lave, og der kører busser hver eneste dag.
Hvis du vil køre med bus i højlandet skal du vide, at de snoede bjergveje kan give anledning til køresyge.

Nuwara Eliya har ingen togstation

Der er ingen togstation i Nuwara Eliya. Den nærmeste togstation ligger i nabobyen Nanu Oya, som ligger en halv times kørsel derfra.
Hvis du kommer med toget fra Colombo Fort, skal du stå af i Nanu Oya og køre den resterende del af turen med taxi. Togrejsen fra Colombo til Nuwara Eliya tager 6-8 timer.

Rejseblogger med en evig udlængsel efter smukke steder i verden. Er fascineret af anderledes kulturer, natur, strande og vilde dyr og har af samme årsag fået et særlig tæt forhold til Sri Lanka.
Jeg har rejst jorden rundt én gang og arbejdet i Tyskland, Spanien og Portugal. Der er stadig mange lande jeg drømmer om. Øverst på listen er Maldiverne, Filippinerne, Vietnam, Caribien, Ecuador og Belize, men det stopper ikke der..

Vi vil elske at få din kommentar til dette indlæg..

Translate website:

Nye rejseartikler

Translate »