Hippiernes Hikkaduwa, badeferie i Sri Lanka
Den solbeskinnede strandby, Hikkaduwa, ligger på den sydlige del af Sri Lankas vestkyst.
Hippierne var de første til at opdage den lille fiskerlandsby tilbage i 1970’erne og selvom hippie-ånden stadig kan fornemmes i Hikkaduwa, er byen i dag populær til badeferie for alle typer af turister.
Byen er vokset enormt og temmelig ustruktureret siden70’erne. Overalt, men særligt langs stranden, er der bygget hoteller og guesthouses i alle prisklasser. Her finder du også dykkerskoler, surfskoler, restauranter, strandbarer og butikker.
Havskildpadderne i Hikkaduwa kommer nogle gange helt op til stranden
Svøm med havskildpadder i Hikkaduwa. Vidunderlige og ældgamle havskildpadder holder til ved koralrevet i Hikkaduwa
Svøm med havskildpadder i Hikkaduwa
Hikkaduwa har mange gode seværdigheder at byde på, men en af de mest eftertragtede oplevelser er, at bade med havskildpadder.
Søgræs vokser på sten i vandet, du kan enten selv hente det eller købe det af lokale mænd der henter det og sælger til turister på stranden.
Hvis du er god til at snorkle, kan du svømme ud til koralrevet. Her kan du se havskildpadder i alle størrelser, som hygger sig med at græsse søgræs og tang fra korallerne.
Snorkeludstyr kan bl.a. lejes i en butik på Galle Road få meter fra stranden. (Vær opmærksom på at strømmen ved revet er stærk)
Hvor ser man skildpadder i Hikkaduwa?
Du kan også bare gå hen til Turtle Beach, hvor lokale har trænet vilde havskildpadder gennem årtier, til at følge med helt op til strandkanten.
På det tidspunkt billederne blev taget, var der tre-fire havskildpadder ud for stranden, men de er virkelig gode til at camouflere sig. Bare de er nogle få meter ude i vandet, ligner de sten så meget at man let forveksler dem.
Ud af verdens 7 havskildpaddearter yngler de 5 i Sri Lanka. Den art man oftest ser ved stranden i Hikkaduwa, er den grønne havskildpadde.
Havskildpadder er planteædere og dem i Hikka er så vant til mennesker, at man kan håndfodre dem. De er fredelige og tillidsfulde dyr, men vær alligevel forsigtig. Deres næb er meget skarpe, så pas på de ikke tager fejl af dine fingre og det lækre søgræs.
Turtle Beach og havskildpadderne kan findes på stranden lidt syd for Mamas Restaurant, ud for det store hotel, Hikka Tranz by Cinnamon i Hikkaduwa [Reklamelink].
På Galle Road kører busserne som carzy
Bilerne kører vildt på hovedvejen, Galle Road, der krydser gennem byen langs kystlinien. Skal man en tur til stranden, kan man få en følelse af at sætte livet på spil når man krydser Galle Road. Det tager også lige lidt tid inden man har vænnet sig til at bilerne kører i den modsatte side af vejen end vi er vant til. Så se dig godt for når du krydser Galle Road, hvor især busserne kører helt crazy.
Er du først kommet over på strandsiden med livet i behold, kan du igen trække vejret helt ned i maven. Belønningen er kilometervis af dejlige strande.
Buddhistisk tempel i Hikkaduwa. Gå et par km mod nord langs stranden og Galle Road, så finder du det lille tempel.
Den badende hund i Hikkaduwa
Denne Hikkaduwa hund har virkelig regnet den ud. Mens de andre hunde i byen sveder i varmen, tager hun hver dag turen til stranden for at fiske og bade sammen med turisterne.
Hvis du har været i Hikkaduwa, har du sikkert allerede mødt hende.
Snorkling i Hikkaduwa
Der er mange flotte fisk helt tæt på stranden i Hikkaduwa. Hvis man har lidt brød med i vandet, kan man opleve at blive fuldstændig omringet af farvestrålende, sultne fisk.
Snorkeludstyr kan lejes i flere butikker tæt ved stranden på Galle Road. Det meste er dog noget slidt, så hvis du selv har snorkel og maske, bliver du nok glad for at have dit eget udstyr med.
Stranden i Hikkaduwa
Stranden i Hikkaduwa er bedre egnet til at bade ved end eksempelvis stranden i Negombo. Et stykke ude bryder koralrevet og kunstige sten-diger bølgerne, så det Indiske Ocean bliver tæmmet lidt inden det rammer kysten. Der er dog stadig godt med strøm i vandet og børn skal holdes under skapt opsyn. Er du en god svømmer, er der rig mulighed for at snorkle og dykke i Hikkaduwa. Der er mange farverige fisk og vidunderlige, ældgamle havskildpadder holder til ude ved revet. Nogle af dem kan man endda møde dem helt inde ved strandkanten.
Læs også:
Min guide til Rekawa
Alt hvad du skal vide om smukke Rekawa. Havskildpaddernes (og mit) strandparadis.
Templet Seenigama Muhudu Viharaya Hikkaduwa Sri Lanka. Før tsunamien i 2004, kunne man gå over til templet
Åh! Savner Sri Lanka og Hikkaduwa, altså. 🙂 Var der for to år siden, og det var helt fantastisk.
Drømmer om å reise tilbake dit en dag. 🙂 (Nå ble jeg i tillegg sulten, for Sri Lankisk mat er jo bare nydelig!)