Rejseåret der gik 2018

rejseåret der gik

[Indlægget indeholder reklamelinks]

Livet som rejseblogger – Et tilbageblik på 2018

Det er første gang jeg har prøvet at skrive et blogindlæg, der opsummerer rejseåret der gik.
Jeg ved endnu ikke om det bliver en fast tradition, men 2018 har været et år med mange rejser. Og mens jeg skrev indlægget, gik det op for mig, at det også har været et år, hvor mange mennesker har anerkendt mit arbejde.
Der er sket så meget, at jeg ikke har kunnet følge med mht. at skrive om det hele på bloggen, men her kommer en opsummering af året der gik.

Tak for at du læser med!

Januar

14 Dage i Den Dominikanske Republik

Den Dominikanske Republik

Året startede med, at en af mine store rejsedrømme gik i opfyldelse. Caribien har længe været på min ønskeliste til universet.
Få dage efter nytår, fandt jeg last minute flybilletter til Punta Cana i Den Dominikanske Republik for kun 2.250 kr. Til gengæld kostede indchecket bagage 600 kr. ekstra.

I de senere år, har jeg kun rejst med håndbagage. Det er der mange fordele ved, men den øvre vægtgrænse for håndgage på denne tur, var sølle 5 kg.
Hemmeligheden bag at kunne rejse meget, er at være overdrevet økonomisk. Så jeg tog udfordringen op og rejste til Caribien med den letteste håndbagage, jeg nogensinde har rejst med.
Efter denne rejse, føles 8 kg håndbagage som den rene luksus.

De sparede penge blev investeret i en blød landing på 5 stjernede Be Live Collection Canoa [Reklamelink] på La Romana stranden i Bayahibe. 

Turens højdepunkt var dog Isla Saona, hvor jeg boede under ganske beskedne kår, sammen med nogle hundrede sultne myg. Sjældent har jeg set så smukke palmestrande (og fået så mange myggestik).

Efter et par dage mere i en billig, men god lejlighed i Bayahibe by, [Reklamelink] rejste jeg til Punta Cana, hvor jeg fandt et lækkert 5 stjernet All Inclusive luksus resort [Reklamelink] på Bavaro stranden.
Her kom jeg mig fuldstændigt over det blodtab, jeg led på Saona Island ;o)

Februar

En uge i Marokko, inviteret af Marokko Eksperten

rejseblogger trine handskemager i marokko

I februar rejste jeg til Agadir og Taghazout Bay i Marokko. Denne gang inviteret af Marokko Eksperten.
I Agadir boede jeg lige ved stranden på Almoggar Garden Beach Hotel og i surfer byen Taghazout Bay, 20 km nord for Agadir, fik jeg et værelse på Hyatt Place, det mest vidunderlige hotel med altan og udsigt til Atlanterhavet.

Fra Agadir tog jeg en dele-taxi til den lokale berber souk i byen Inezgane. Jeg var tilsyneladende den eneste udlænding i byen, så jeg forsøgte at blende ind ved at tage mit tørklæde om håret. Det ændrede den måde folk kiggede på mig på. Særligt kvinderne holdt pludselig øjenkontakt og smilede venligt.

Senere blev jeg ekstra glad for min nye hovedbeklædning. Jeg var nemlig blevet nysgerrig, da jeg hørte, at der blev kaldt til bøn.
Jeg fulgte lyden fra minareterne, ned gennem en smal gade, hvor jeg håbede, at kunne fotografere folk på vej til bøn.
På kantstenen sad en masse mænd og nød solen. Først for sent gik det op for mig, at moskeen var fuld og at jeg var blevet midtpunktet for alles opmærksomhed, da jeg som eneste kvinde, travede igennem mændenes fredagsbøn med mit kamera. 

Blandt 13 Gode Danske Rejseblogs 2018

Gode Danske Rejseblogs

I februar blev Miss-World også anbefalet på rejsebloggen Ontrip, blandt 13 Gode Danske Rejseblogs i 2018.
Det er altid dejligt at få anerkendelse for det arbejde man har lavet.

Så endnu en gang tak til Annette og Tore for at anbefale Miss-World for andet år i træk.

Marts

Blandt de bedste rejsebloggere i 2018​

bedste Rejsebloggere

I marts måned, anbefaler Tea Tougaard​ Miss-World blandt De 15 bedste Rejsebloggere i 2018.

Også endnu en tak til Tea, for at pege på Miss-World.

Juni

Interviewet til Berlingske Rejseliv om unikke hoteller

unikke hoteloplevelser

I juni måned, blev jeg interviewet af journalist, Line Hvid, til Berlingske Rejseliv.
Det var et interview om en ny rejsetrend, hvor man som turist er villig til at rejse langt, for at få nogle helt unikke hoteloplevelser.
Jeg fortalte Line om et par af de hoteller, der har gjort størst indtryk på mig. Og mit billede af langurerne, der drikker vand af swimming poolen på Sri Lankas vildeste hotel, blev trykt i avisen.

Blandt Danmarks bedste Rejsebloggere 2018

Danmarks Bedste Rejsebloggere

I juni bliver Miss-World endnu en gang fremhævet.
Denne gang blandt 11 Gode Danske Rejseblogs, da Charlotte fra Rejsetanker laver sin liste over Danmarks Bedste Rejsebloggere i 2018.

Tak til Charlotte!

24 Timer i Moskva under VM i fodbold

St. Basilius-katedralen moskva

Sommerferien startede d. 30 juni med en rejse til Moskva. Egentlig var det bare en mellemlanding på vejen til Kina, men vi fik booket en flybillet, der havde 24 timers ophold i Moskva.

Efter stor ståhaj med visumansøgningen til Rusland, landede vi i Moskva og tog en taxi fra lufthavnen til centrum.

Det var da VM i fodbold var på sit højeste, så byen var fuld af fodboldfans, kameraer og journalister.

Stemningen var god og vi fik smagt på de dyre kaviar, og set nogle af de mest kendte seværdigheder i Moskva. Bl.a. Den Røde Plads og St. Basilius-katedralen.

Juli

3 Ugers sommerferie i Kina

Himlens Tempel i Beijing

Visum til Kina er heller ikke noget at spøge med. Kun overgået af visum til Rusland, er det det mest bøvlede jeg nogensinde har prøvet.
Det lykkedes dog til sidst. Efter flere mistroiske blikke, fik vi alle indrejsetilladelse til Kina.

Ved Himlens Tempel i Beijing mødte vi min rejseblogger kollega, Tine fra A World of Backpacking. Det var super hyggeligt. Sammen så vi flere af Beijings seværdigheder.

Tine var kommet et par dage før os, så da vi tog op til Den Kinesiske Mur, rejste hun i forvejen til Xi’an og Chengdu, hvor vi senere indhentede hende igen.

I Xi’an så vi terracotta krigerne og det livlige muslimske kvarter. Og vi smagte Hot Pot på den berømte restaurant, Haidilao.
Hot Pot er en slags fondue, men det mest fantastiske var faktisk betjeningen. Minimum én personlig tjener stod konstant ved vores bord og tilberedte maden.

vandbyen Zhujiajiao i Kina

Da vi forlod restauranten, stod otte tjenere på række og bukkede dybt for os.
En fuldstændig enestående oplevelse.

I Chengdu besøgte vi de vidunderlige pandabjørne og sammen med Tine tog vi ud til kæmpe buddhaen, Leshan Giant Buddha. Begge store oplevelser.

Da vi skulle med lyntoget tilbage til Beijing, var alle toge ud af byen aflyst pga. oversvømmelse. De næste togbilletter vi kunne få til Beijing, var først 8 dage senere.
Vi blev nødt til at ændre planer, så vi tog til lufthavnen i Chengdu hvor vi købte indenrigsbilletter til Shanghai.

I Shanghai var højdepunktet et par overnatninger i den charmerende gamle vandby, Zhujiajiao.

Forhåbentlig får jeg snart tid til at blogge om rejsen til Kina, men indtil da kan du læse Tine’s blogindlæg om Kina på A World to Explore.

Ugens vinderbillede i Politiken Rejser

ugens vinderbillede i Politiken Rejser

Mens jeg var på vej til Kina, blev mit Instagrambillede af en srilankansk hanelefant på landevejen i Habarana, ugens vinderbillede i Politiken Rejser.

Jeg elsker det billede og den oplevelse det var, at være så tæt på en vild elefant. Så jeg blev rigtig glad.

Præmien jeg vandt, var (selvfølgelig) Politikens bog, Turen går til Sri Lanka.

August

Vinder af Sparpedias Rejseblog Award 2018

Rejseblog Award

I august modtog jeg en lykkeønskningsmail fra Sparpedia. Miss-World havde vundet konkurrencen om Årets Rejseblog Award 2018.

Med 27% af stemmerne, udløste det en præmie på 1.080 kr. Pengene blev naturligvis brugt på en flybillet til London et par måneder senere.

September

Sri Lanka Rejsefællesskab runder 2.000 medlemmer

Sri Lanka Rejsefællesskab Facebookgruppe

I september rundede vores hyggelige Facebookgruppe, Sri Lanka Rejsefællesskab 2.000 medlemmer.

Forhenværende, nuværende og kommende Sri Lanka-rejsende, deler gavmildt ud af deres rejseerfaringer fra både Sri Lanka og Maldiverne.

Hvis du endnu ikke er medlem, så er du velkommen. Stemningen er som altid rigtig god!

Gæsteblogger hos Rejs rejs Rejs

Mine 5 yndlingssteder i Sri Lanka

I september blev jeg inviteret til at skrive et gæsteblogindlæg på RejsRejsRejs.

Temaet var Mine 5 yndlingssteder i Sri Lanka

Oktober

Efterårsferie i London

efterårsferie i london

I oktober skulle Helge til London i forbindelse med noget arbejde. Han skulle bo på 4 stjernede Grange Wellington Hotel, [Reklamelink] 5 minutter fra Buckingham Palace. Det fik mig til at tænke, at jeg da vist ikke havde været i London længe.

Det endte med, at jeg tog i forvejen og var i London i næsten en uge. Helge kom et par dage senere og fik både tid til sight seeing og arbejde.

Nogle af højdepunkterne fra London var bl.a. udsigten fra Sky Garden og at fodre tamme egern i Hyde Park.

Og så spiste vi fuldstændig AWESOME mad på Restaurant Mango Tree, på vegetariske Mildreds ved Kings Cross og hos Deliciously Ella, der også er en ren vegetar restaurant.

Månedens rejseblog hos RejsRejsRejs

Månedens Rejseblog

Mens jeg er i London, kårer rejsemagasinet, RejsRejsRejs, Miss-World til Månedens Rejseblog.

Jeg får nogle virkelig pæne ord med på vejen og bliver pavestolt.
Endnu engang tak for anerkendelsen til Jens, Jacob og resten af redaktionen på RejsRejsRejs.

Gæsteblogger hos Inside Flyer

gæsteblogger hos insideflyer

I oktober er jeg gæsteblogger hos Insideflyer, hvor jeg fortæller lidt om, hvad der foregår på Miss-World.

November

Weekend i Rom og Vatikanet under triste omstændigheder

Peterskirken i rom

Romantisk weekend i Rom, blev lidt anderledes end planlagt.
Helges mor døde pludseligt, to dage før vi skulle rejse. Flybilletter, hotel og transport til og fra lufthavnen var allerede bestilt og betalt. Vi besluttede derfor at gennemføre rejsen.

Vi fik heldigvis en rigtig god tur på trods af de triste omstændigheder og nåede hjem i god tid før bisættelsen.

At stå i kuplen på toppen af Peters Kirken og kigge ned på hele Vatikanstaten, var en drøm der gik i opfyldelse.

Bagefter lejede vi elcykler og cyklede rundt [Reklamelink] til seværdighederne i Roms gader. Det var alle tiders og kan anbefales, hvis man ikke har så meget tid til at se byen.

Miss-World nomineres til “Best Budget Travel Blogs”

Best Budget Travel Blogs

I november nomineres Miss-World i Sparpedias konkurrence Best Budget Travel Blogs
Konkurrencen er stadig i gang. Præmien er et mindre pengebeløb. Størrelsen afgøres af brugernes stemmer.
Du kan hjælpe ved at trykke på knappen og give din stemme til Miss-World.
På forhånd tak!

Nomineret til “Bedste danske rejseblog 2018”

Bedste danske rejseblog

I november blev Miss-World også nomineret i konkurrencen om at blive Bedste danske rejseblog 2018 af Rejsestien.
Konkurrencen bliver afgjort af stemmer og er stadig i gang. Du kan hjælpe ved at trykke på knappen og give din stemme til Miss-World.
På forhånd tak! ♥

December

Pressetur til Nuoro i Sardinien

bella italia

Sardinien i December, blev anden gang jeg kom til Italien inden for en måned. Faktisk endda anden gang i Rom på en måned. Vi havde nemlig en mellemlanding i Rom, inden vi fløj videre til Sardinien.

Invitationen til turen kom bl.a. fra Regionen Sardinien og var en 5 dages pressetur med fokus på mad, vin og kultur.

Det var en fantastisk måde, at afslutte et godt rejseår på.
Med italiensk mad og enorme mængder vin, smukke landskaber og de sødeste rejsekammerater fra blogger verden.

Jeg er kommet til at holde rigtig meget af mit job som rejseblogger ;o) 

Årets 9 bedste Instagrambilleder

årets bedste instagrambilleder

Jeg vil runde af med de af mine Instagram billeder, der fik flest likes i 2018.

De billeder flest har trykket hjerte til, er fra Den Dominikanske Republik (5 stk) og fra Sri Lanka (4 stk.)

#2018bestnine


Er du også på Instagram?

Så lad os connecte på @missworld.travel

Til sidst vil jeg sige tak til alle jer, som følger mine rejser og læser med på Miss-World.

Rigtig godt nytår!

Om forfatteren

Trine Handskemager

Rejseblogger med en evig udlængsel efter smukke steder i verden. Er fascineret af anderledes kulturer, natur, strande og vilde dyr og har af samme årsag fået et særlig tæt forhold til Sri Lanka. Jeg har rejst jorden rundt med mine børn og har arbejdet i Tyskland, Spanien og Portugal. Der er stadig mange lande jeg drømmer om. Øverst på listen er Filippinerne, Vietnam, Madagaskar, Ecuador, Costa Rica og Belize, men det stopper ikke der.. Følg de sociale medier og kom med på mine rejser:

2 Kommentarer

  1. Bente Hoffmann * Bentes rejser

    Sikken et rejseår, Trine – spændende at læse med. Håber, du har udsigt til mange gode 2019-rejseoplevelser 😉
    Godt nytår!

    Svar
    • Trine Handskemager

      Hej Bente, Tak for din hilsen.
      Der skete alligevel lidt i 2018. Hvad 2019 må byde på, ved jeg endnu ikke, men mon ikke også der bliver en tur eller to? :o)
      Håber også at du får et spændende nytår!
      Tak for at du læser med på bloggen.
      Kh Trine

      Svar

Skriv en hilsen .. ✍🏻

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Translate »
frimærke fra sri lanka

Få rejsebreve fra udlandet

Kom med på mine rejser og få nyheder, når der er nye indlæg på rejsebloggen

(Udkommer få gange om året)

Tak for din tilmelding!